Ekspert: Derfor skaber skotsk folkeafstemning panik i Bruxelles

SELVSTÆNDIGHED: Et skotsk ja til uafhængighed fra Storbritannien kan i sidste ende være med til at undergrave det europæiske samarbejde, spår professor i nationalisme og føderalisme, Dave Sinardet.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso (t.v.), har advaret lederen af den skotske regering, Alex Salmond (t.h.), om, at et medlemskab af EU for et selvstændigt Skotland ikke er noget, der bare vil komme af sig selv.
EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso (t.v.), har advaret lederen af den skotske regering, Alex Salmond (t.h.), om, at et medlemskab af EU for et selvstændigt Skotland ikke er noget, der bare vil komme af sig selv.Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det er med bankende hjerter og krydsede fingre, at torsdagens afstemning om Skotlands løsrivelse fra resten af Storbritannien bliver fulgt fra EU-hovedkvarteret i Bruxelles.

På papiret har EU-systemet ingen holdning til skotternes uafhængighedstrang. Talsmænd, kommissærer og andre kransekagefigurer har slået knuder på sig selv gennem den seneste tid for at undgå at tage stilling til de skotske meningsmålinger, der forudser tæt på dødt løb mellem ja- og nej-fløjene.

Det er der god grund til, lyder det fra Dave Sinardet, der forsker i nationalisme og føderalisme ved Det Frie Universitet i Bruxelles. I professorens øjne vil et skotsk ja til uafhængighed være en sprængfarlig cocktail for både EU-systemet og for andre lande i Unionen.

”Det kan få en dominoeffekt,” siger forskeren.

Fakta
Disse spørgsmål giver hovedbrud i Bruxelles
Skotlands førsteminister, Alex Salmond, har givet udtryk for, at et uafhængigt Skotland fortsat skal være med i EU.  Unionen har dog aldrig før håndteret en udbryderregion i egen midte. Det efterlader en række uklarheder om, hvad der kommer til at ske på en række områder, hvis skotterne stemmer ja. 
EU-medlemskab: Det står ret klart, at Skotland vil blive nødt til at genansøge om et nyt medlemskab som selvstændig nation. Men om det betyder, at landet skal gå den slagne vej gennem optagelsesprocessen, eller der kan opfindes en genvej, er der ikke klarhed over.
Andre landes holdning: Optagelse i EU kan kun ske ved enstemmighed mellem alle lande i Unionen. De færreste forestiller sig, at briterne vil stille sig i vejen for et skotsk medlemskab. Anderledes forholder det sig med lande som Spanien og Cypern, som selv har deres egne selvstændighedsproblemer at kæmpe med.
Overgangsordninger: Den skotske skilsmisse fra resten af Storbritannien vil ikke ske fra den ene dag til den anden, men er planlagt til at skulle være klar i marts 2016. Derfor håber mange på, at der er tid til at få lavet en overgangsordning, der vil beholde skotterne inde i EU-folden, mens de juridiske tråde redes ud.
Skal et selvstændigt Skotland være en del af euroen? Alle nye EU-lande forpligter sig til på sigt at blive en del af den fælles mønt, når de melder sig ind i Unionen, medmindre de som Danmark og Storbritannien har et reelt forbehold på området. Det er skotterne ikke særligt interesserede i. De vil også have meget svært ved at få lov til at beholde pundet, hvis de ønsker det. Både fordi briterne ikke er tosset med den idé, og fordi EU-lande er forpligtet til at føre deres egen pengepolitik.
Hvad med Schengen? Briterne og irerne står uden for det grænseløse Schengen-område, men er til gengæld i pasunion med hinanden. Vil skotterne undgå at skulle vise pas, når de skal rejse sydover, vil de skulle indgå en lignende aftale med de øvrige beboere på de britiske øer og dermed automatisk ekskludere sig fra Schengen-samarbejdet.  

”Catalonien ville være den første til at holde for. Men det kunne også genoplive nationalistiske følelser i Norditalien, måske endda i Korsika og Bretagne. Det er ikke udelukket, at de begynder at spørge sig selv, om de ikke skulle gøre det samme, hvis de ser, at det er muligt”.

EU-kritiske briter
Ifølge Sinardet vil det ikke mindst have indflydelse på Storbritanniens forhold til EU. Premierminister David Cameron har stillet sin befolkning en folkeafstemning om et britisk exit fra Unionen i udsigt, hvis hans Konservative Parti vinder næste valg og ikke inden har opnået en gennemgribende genforhandling af briternes stilling i EU – hvilket der ikke er meget, der tyder på, at han får.

Det kan lede til en opløsning af EU. For hvis du på den ene side har medlemsstater, der bliver mindre, og på den anden side medlemslande, der forlader EU eller genforhandler deres medlemskab og kræver politikområder tilbage, så vil det sandsynligvis også have en dominoeffekt på nogle af de andre lande, som stiller sig kritisk over for EU. 

Dave Sinardet
Professor i statskundskab ved det Frie Universitet i Bruxelles (VUB)

Forlader skotterne Storbritannien, risikerer det at sende briterne to skridt længere hen mod et såkaldt brexit.

For det første fordi det overvældende Labour-flertal i Skotland pludselig vil mangle, når briterne næste gang går til valg. Det gør det endnu sværere at forestille sig, at et i forvejen presset britisk Labour kan fremprovokere et regeringsskifte med en afblæsning af EU-folkeafstemningen til følge.

For det andet er skotterne allerede nu dem i det Forenede Kongerige, der i højeste grad har ja-hatten på, når det kommer til det europæiske samarbejde. De vil mangle ved urnerne, hvis briterne rent faktisk kommer til et punkt, hvor de stemmer om EU-medlemskabet – selv om de kun udgør fem ud af 64 millioner briter.

”Det er helt klart, at hvis Skotland smutter, så er Brexit meget mere sandsynligt,” siger Sinardet.

Begyndelsen til enden?
Forskeren peger på, at skotterne med et ja kan sætte gang i en udvikling, som kan få vidtrækkende konsekvenser for hele EU-samarbejdet.

”Jeg siger ikke, at det kommer til at ske, men det kan lede til en opløsning af EU. For hvis du på den ene side har medlemsstater, der bliver mindre, og på den anden side medlemslande, der forlader EU eller genforhandler deres medlemskab og kræver politikområder tilbage, så vil det sandsynligvis også have en dominoeffekt på nogle af de andre lande, som stiller sig kritisk over for EU. Så det hænger alt sammen sammen,” understreger han.

Øjnene vendes mod Barcelona
Den skotske folkeafstemning kommer på et særdeles kildent tidspunkt. De catalanske myndigheder har annonceret en folkeafstemning om selvstændighed i november i år. I modsætningen til den skotske afstemning, som ingen i London officielt har forsøgt at modsætte sig, sker det ikke med Madrids gode vilje.

Den spanske regering anerkender ikke afstemningen, som også er blevet afvist i det spanske parlament. Et skotsk ja til selvstændighed vil med stor sandsynlighed give vind i sejlene til uafhængighedsfortalerne både der og andre steder.

”Det ville bevise for andre, at det altså er muligt for en region, som er medlem af EU, at blive sin egen stat. Det ville helt klart blive mødt med stor entusiasme af andre nationalistiske partier og bevægelser i andre dele af Europa, som kan bruge det som bevis for, at det ikke er hverken bizart, svært eller urealistisk,” siger Sinardet og fortsætter:

”Meget kommer dog også an på, hvad der nu sker. Det vil afhænge af, hvilken holdning EU indtager, for lige nu er der ikke nogen klar udmelding. Der er ikke noget scenario på bordet for, hvad der skal ske i sådanne tilfælde. Nogle mener, at det ikke vil blive noget problem for Skotland at blive medlem af EU, mens andre er mere skeptiske og siger, at det ikke er så åbenlyst”.

Uprøvet område
Den afgående formand for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, udtalte i februar i år, at det ville være ”ekstremt svært, hvis ikke umuligt” for et uafhængigt Skotland at komme med i Unionen, fordi det kræver enstemmighed blandt EU’s andre lande, heriblandt de forsmåede briter samt alle de lande, som har deres egne selvstændighedssøgende mindretal.

Hans kommentarer udløste voldsom kritik, og siden da har det været svært at få nogen i EU-boblen til for alvor at forholde sig til de konkrete detaljer for, hvad der sker, hvis skotterne stemmer ja, hvilket ifølge Dave Sinardet betyder, at meget stadig blafrer i vinden.

”Vil Skotland blive nødt til at gå med i euroen? Kan de få de samme undtagelser som Storbritannien? Hvordan vil den spanske regering reagere? For alle andre lande vil jo skulle give deres samtykke til et skotsk medlemskab, hvilket spanierne helt sikkert ikke vil være særlig entusiastiske omkring. Det er alt sammen ubesvarede spørgsmål. Og det er også meget interessant for andre uafhængighedsbevægelser, at EU endeligt kan blive nødt til at finde nogle svar,” siger Dave Sinardet.

Den belgiske forsker understreger dog, at det ikke er i traktaterne, man skal lede efter disse svar.

”Det er et politisk spørgsmål og ikke et juridisk spørgsmål. Hvis der findes en politisk konsensus, så vil der findes en juridisk løsning og ikke den anden vej rundt,” siger Sinardet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

José Manuel Durão Barroso

Bestyrelsesformand, Goldman Sachs International, Fhv. formand, EU-Kommissionen
ll.m. (University of Lisbon), msc (University of Geneva)

0:000:00