Europaministeren: Forsvar og sikkerhed skal tænkes ind i al europæisk politik

I EU's budget for de kommende år er der afsat knap 400 milliarder euro til den pulje. Det svarer til en tredjedel af EU’s budget. Det er EU-støttekroner, som primært går til Europas fattigste regioner, og som kan bruges på alt fra infrastruktur til uddannelse og sundhed.

Det er måske ikke det mest oplagte sted at finde svar på tidens sikkerhedspolitiske udfordringer. Men indtil videre er der store summer tilbage, som kan bruges til gavn for Europa.

Derfor er det helt oplagt, at EU-landene også tænker i sikkerhed og forsvar, når de bruger midlerne. Særligt fordi mange af de lande, der modtager mest EU-støtte, også er EU's flanke mod øst.

EU-Kommissionen viser den rette vej

Der er selvfølgelig begrænsninger på, hvor direkte samhørighedsmidler kan bruges på sikkerhed og forsvar. EU-budgettet kan efter reglerne ikke bruges på våben og militært udstyr.

Men et Europa, der kan forsvare sig selv, kræver investeringer i meget andet end våben.

Vi er nødt til at indtænke sikkerhed i alle politikområder.

Marie Bjerre (V)
Europaminister

Samhørighedsmidlerne kan eksempelvis bruges til at styrke rammevilkårene for den europæiske forsvarsindustri og/eller infrastruktur i form af veje og broer, som både er designet til almindelig brug, og som samtidig kan håndtere tunge militære køretøjer i en krisesituation.

Den slags investeringer kan samtidig tjene til at skabe vækst og europæiske arbejdspladser – og udvikling i alle dele af Europa, helt i tråd med ånden i samhørighedspolitikken.

Sikkerhed og forsvar er blevet et helt centralt tema i europæisk politik. Vi er nødt til at indtænke sikkerhed i alle politikområder.

Med de nye overvejelser om samhørighedsmidlerne har Kommissionen vist den rette vej.

Det skal vi have meget mere af de kommende år, hvis Europa skal kunne forsvare sig selv.