Forsker: Død europaaftale kan betyde flere hovsa-løsninger
INTERVIEW: Den danske europapolitik går en mere usikker fremtid i møde. Det vurderer en EU-forsker, der betegner det som en ”falliterklæring”, at regeringen, SF, V og K har måttet opgive at nå til enighed om en bred europaaftale.
Michael Hjøllund
JournalistMan har ikke længere noget at holde hinanden op på, og vi nærmer os jo en valgkamp, hvor EU godt kunne blive et af temaerne. På den måde er der kommet mindre ro på EU-fronten.
Rebecca Adler-Nissen
Lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Når et flertal i Folketinget i december måtte begrave ambitionerne om en større aftale om Danmarks EU-politik, er det tegn på, at den traditionelt brede konsensus mellem de såkaldt EU-positive partier er svækket.
Sådan lyder vurderingen fra EU-forsker ved Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen. Splittelsen betyder, at Danmark nu står uden en fælles europapolitisk vision delt af både højre og venstre side af Folketingssalen. Og det kan koste dansk gennemslagskraft i EU, mener hun.
I stedet for en europapolitisk aftale blev det til en 12 linjers kort tilføjelse til den aftale om en folkeafstemning om retsforbeholdet, der blev landet af de fem involverede partier. I teksten slås det fast, at Danmark skal ”være så tæt på kernen af EU som muligt" og ”have færre – og ikke flere – forbehold”.
Danmarks europapolitik:
Efter det danske nej til Maastricht-traktaten blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte nationale kompromis i oktober 1992. Aftalen dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.
Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008.
Indledning til "Aftale om Danmark Europol"
Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som bringer store fordele for både danske borgere og virksomheder. Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Derfor skal Danmark være så tæt på kernen af EU som muligt. Og derfor skal Danmark have færre – og ikke flere – forbehold. Det er grundlaget for, at Danmark kan varetage sine interesser bedst muligt som et aktivt og stærkt medlemsland, der vil præge samarbejdet inden for rammerne af traktaten - samt leve op til sine forpligtelser i EU-samarbejdet. Retsforbeholdet vil inden længe betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i det europæiske politisamarbejde (Europol). På den baggrund indgår vi en aftale om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som giver valgfrihed, så Danmark kan deltage i de dele, vi ønsker - og stå uden for de dele, Danmark ikke ønsker.
Læs hele aftalen her
- Fakta fra Ft.dk og stm.dk
EU
