Forsker: Ny EU-dom kan begrænse adgang til dansk kontanthjælp

VELFÆRD: EU-Domstolen slår nu fast, at lande har ret til at udelukke EU-borgere fra visse sociale ydelser, også selvom borgerne tidligere har haft arbejde i landet. Den principielle afgørelse kan også få betydning for dansk kontanthjælp, vurderer forsker i EU-ret Henrik Skovgaard-Petersen.

Foto: Søren Elkrog Friis/Altinget.dk
Lise-Lotte Skjoldan

Hvis man bruger den her dom som en slags signalgivning, så tyder det på, at Danmark ville kunne få medhold i, at vores kontanthjælp er en social bistandsydelse og ikke en arbejdsmarkedsydelse. Derved vil vi så have nemmere ved at sige, at jobsøgere fra andre EU-lande ikke vil kunne kræve kontanthjælp.

Henrik Skovgaard-Petersen
Ph.d.-studerende og forsker i EU-ret, Aarhus Universitet

En EU-borger har ikke ubegrænset ret til sociale ydelser i andre lande, heller ikke selvom borgeren har arbejdet i landet.

Det står klart i en ny principiel afgørelse fra EU-Domstolen.

Sagen handler om en svensk familie, der flyttede til Tyskland og modtog sociale ydelser i landet, efter at de voksne familiemedlemmer begge var blevet arbejdsløse. Efter over et halvt år arbejdsløshed valgte Tyskland dog at lukke kassen i over for den svenske familie, selvom familiemedlemmerne tidligere havde haft arbejde i landet.

Dokumentation

Alimanovic-sagen kort
I 2010 kom en svensk familie - Alimanovic-familien - bestående af en mor og tre børn til Tyskland. Moderen og den ældste datter i familien fik begge arbejde i Tyskland i en række småjob, men efter mindre end et år blev de arbejdsløse.

Herefter fik familien udbetalt forskellige sociale ydelser af det jobcenter i Berlin, som de var tilknyttet. Jobcentret valgte dog i 2012 at stoppe udbetalingen med den begrundelse, at de to voksne medlemmer af familien havde været arbejdsløse i over et halvt år.

EU-Domstolen fastslår, at det ikke er i strid med ligebehandlingsprincippet at give afslag på sociale ydelser til unionsborgere, der kun opholder sig i landet for at søge job.

I dommen slås det fast, at hvis en EU-borger i et andet land bliver arbejdsløs efter at have arbejdet i mindre end et år og melder sig til et jobcenter som arbejdssøgende, har borgeren ret til at modtage sociale ydelser i mindst et halvt år, efter pågældende bliver arbejdsløs.

Men hvis EU-borgeren aldrig har arbejdet i landet, eller hvis arbejdsløshedsperioden overstiger seks måneder, så har borgeren ikke længere krav på sociale ydelser.

Borgeren har dog stadig ret til at opholde sig i landet, hvis pågældende fortsat aktivt søger job.

Læs hele dommen fra EU-domstolen her (PDF)


0:000:00