Her er EU-Kommissionens nye stopklods
STEDFORTRÆDER: Hollands udenrigsminister Frans Timmermans bliver højre hånd for EU-Kommissionens formand med ret til at stoppe EU-lovgivning, hvor han ikke mener, at EU skal blande sig. En justering i EU-maskineriet, som ikke vækker begejstring alle steder.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørFranciscus Cornelis Gerardus Maria - bedre kendt som FransTimmermans - er hollandsk socialdemokratisk politiker fra arbejderpartiet PvdA, hvor han senest har tjent som sit lands udenrigsminister i den siddende koalitionsregering. Den 53-årige Timmermans er søn af en diplomat og har en lang international karriere bag sig, inden han i 1998 blev valgt ind i det hollandske Andetkammer. Han har studeret fransk litteratur og EU-jura og er kendt for sine gode sprogkundskaber. Han taler flydende russisk samt engelsk, fransk, tysk og Italiensk.
BRUXELLES: Han deler fornavn med paven, men hans jobbeskrivelse lyder nærmere som Sankt Peters.
Hollandske Frans Timmermans får med en nyoprettet stilling som såkaldt første-næstformand i den næste EU-Kommission til opgave at være ledvogter og overdommer over, hvilke nye EU-lovforslag der får lov at komme på Kommissionens dagsorden.
”Første-næstformanden kan stoppe ethvert initiativ, inklusive lovforslag, der kommer fra andre kommissærers hold,” sagde kommende kommissionsformand Jean-Claude Juncker, da han præsenterede det nye hold af EU-kommissærer, der efter planen skal sætte sig i kommissærstolene pr. 1. november.
Timmermans' jobbeskrivelse.
Frans Timmermans er udnævnt til første-næstformand i EU-Kommissionen, ansvarlig for bedre regulering, inter-institutionelle forhold, retsprincipper og charteret for grundlæggende rettigheder.
Blandt hans opgaver er:
- at sikre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet bliver overholdt
- at arbejde for at fjerne administrative byrder på EU- og nationalt niveau
- at sikre, at konsekvensanalyser af ny lovgivning er af høj kvalitet
- at sikre forholdet til Europa-Parlamentet
- at undersøge, om nogen af de lovforslag, der er under behandling i Parlamentet og Ministerrådet, bør kasseres
- at styrke Kommissionens forhold til nationale parlamenter
- at sikre, at alle kommissionsforslag er i overensstemmelse med EU's charter for grundlæggende rettigheder
- at forestå en regelmæssig dialog med EU's religiøse og humanistiske organisationer
- at koordinere Kommissionens arbejde i relation til overholdelse af retsstatsprincipper
- at forberede et lovforslag om et obligatorisk EU-lobbyregister
Kilde: EU-Kommissionen