Debat

Jens-Peter Bonde: Magtens tredeling er på spil

DEBAT: Der lægges op til et markant brud på Grundlovens folkestyreprincipper, hvis det ender med et ja 3. december. Det skriver Jens-Peter Bonde, redaktør på euabc.dk og forhenværende EP-medlem.

Det er ufatteligt, at en statsminister kan reducere folkeafstemningen til et ja eller nej til dansk politi, skriver Jens-Peter Bonde.
Det er ufatteligt, at en statsminister kan reducere folkeafstemningen til et ja eller nej til dansk politi, skriver Jens-Peter Bonde.Foto: Mediehuset
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens-Peter Bonde
Forfatter og redaktør, euabc.dk og forhenværende EP-medlem

Der var engang et lille land, som brystede sig af et levende folkestyre. Folk flokkedes i vælgerforeninger og havde indflydelse på, hvem der skulle repræsentere deres meninger og interesse på Rigsdagen.

Danskerne har forladt vælgerforeningerne, men flokkes stadig ved stemmeurnerne, selv om indflydelsen er flyttet fra valgstederne til markedspladsen, bankerne og praktiske skattely, multinationale selskaber og deres internationale repræsentationer i for eksempel Verdensbanken, WTO og EU.

Snart krones værket med demokrati-tømning med en såkaldt frihandelsaftale mellem USA og EU, som sigter mod at flytte lovgivende magt til tre ukendte voldgiftsdommere. Kapitalen skal kunne kræve erstatning, hvis folkestyret svækker deres indtjening. Penge kommer før menneskene, der anses for tekniske handelshindringer.

Det virker som om, man nu forveksler med Macchiavelli og vil samle magten hos Fyrsten og undgå enhver deling af magten med borgere og bønder.

Jens-Peter Bonde
Forfatter og redaktør på euabc.dk og forhenværende EP-medlem

Lad demokratiet følge med
Den 3. december har vi en folkeafstemning, hvor vi danskere igen skal vælge mellem den tilsyneladende håbløse gamle ide om folkestyre og nymodens effektivt styre ved embedsmænd og lobbyister i lukkede arbejdsgrupper, fjernt fra vælgere og folkevalgte.

Det er sådan, folkeafstemningen er lagt op. Men hvorfor ikke bryde dagsordenen og insistere på, at demokratiet skal følge med, når vi flytter lovgivende magt over retspolitikken til EU?

Folketinget bør fjerne den bestemmelse i loven, som flytter lovgivningsmagten fra vælgere og folkevalgte til den danske regering. Allerforrest i Grundlovens paragraf 3 stråler princippet om magtens tredeling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Montesquieu opfandt denne deling af magten, så organerne kunne kontrollere hinanden til gavn for borgerne. Det virker som om, man nu forveksler med Macchiavelli og vil samle magten hos Fyrsten og undgå enhver deling af magten med borgere og bønder.

Et markant brud på Grundloven
Højesteret har fastslået, at det er i strid med Grundloven at lade Folketinget træffe en beslutning, hvor kompetencen er hos den udøvende og dømmende myndighed. Det skete med den såkaldte Tvind-dom, hvor Folketingets lov blev dømt ulovlig.

Hvis det er ulovligt for en enkelt lov, må det være så meget mere grundlovsstridigt at snuppe hele den retspolitiske kompetence fra Folketinget og flytte den til Slotsholmens ministre og embedsstand. Figenbladet er, at lovene skal forelægges for Europaudvalget, før regeringen kan sige ja. Så følger en eftersætning om, at det skal være i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Sidste år vedtog EU i alt 2.358 bindende love som direktiver, forordninger og afgørelser. Europaudvalget vedtog i alt 44 forhandlingsmandater. Slotsholmen gennemførte selvstændigt 91 % af samtlige EU-direktiver som bekendtgørelser og cirkulærer. Sådan er "praksis". Kan den erstatte Grundlovens princip om tre offentlige behandlinger af ethvert lovforslag?

Der lægges op til et markant brud på Grundlovens fine folkestyreprincipper af de medlemmer, der netop har skrevet under på at ville holde Grundloven. Og her drejer det sig ikke kun om lovgivning for virksomhedernes grænseoverskridende samarbejde.
Retspolitikken omfatter også familieret med love for ægteskaber, skilsmisser og børns vilkår.

To retspolitiske søjler
Danske myndigheder skal eksekvere afgørelser fra lande, hvor abort og bøsseægteskaber stadig er forbudt. Folketinget har end ikke fået en oversigt over lovene i de lande, som nu skal kunne ekspederes gennem danske dommere uden ret til at kontrollere ret og rimelighed.

EU's retspolitik bygger på to søjler. Den ene udgøres af medlemslandenes egen lovgivning, som automatisk skal lægges til grund i andre lande gennem princippet om gensidig anerkendelse. Den anden bygger på harmonisering af lovene, så vi med tiden kan få en fælles straffelov for EU.

Modellen blev også anvendt til at skabe det fælles indre marked. Først kom Domstolen med Cassis de Dijon-dommen i 1979, som fastlagde det hovedprincip, at hvis en vare var lovlig i et land, skulle den automatisk være lovlig i de andre medlemslande. Det skabte behovet for fælles standarder gennem EF-pakken med 300 love til harmonisering på et fælles indre marked. Nu skal den gensidige anerkendelse af retsbestemmelser føre til en harmoniserng af dem og et fælles marked for retsafgørelser og deres eksekvering.

Et mere levende folkestyre
Det er ufatteligt, at en statsminister kan reducere det vigtige perspektiv til et ja eller nej til dansk politi. Og det er utroligt, at folk vi har valgt, vil have os til at tro, at politikerne straffer vælgerne for et nej ved at lade alle forbrydere slippe fri mellem Norge og Tyskland. Hvor dumme tror man, vi er? Vel, jeg fører ikke kampagne for et nej. Jeg opfandt ideen om undtagelserne i 1992, men har ikke noget mod at ændre ved dem. Det skal bare gå ærligt til, og demokratiet skal følge med.

Jeg foreslår derfor, at Grundlovens krav om tre behandlinger af alle love gennemføres med en førstebehandling i det relevante fagudvalg, en vedtagelse af det danske forhandlingsmandat i Europaudvalget og til sidst en afstemning i salen, så man kan se, hvilke politikere vi er enige med og kan belønne og straffe på næste valgdag.

Danmark bør samtidig støtte Europa-Parlamentets ønsker om mere parlamentarisk kontrol med Europol og stille forslag om, at Europa-Parlamentet får fuld medbestemmelse, hvor Folketinget mister lovgivende magt. Den lovgivende magt skal ikke forvandles til udøvende og dømmende, men gøres til mere levende folkestyre, i både Danmark og EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00