Millioner til oplysning i patent-valgkamp

Torsdag kommer Folketingets Finansudvalg til at diskutere penge til oplysningskampagner til den kommende folkeafstemning om dansk deltagelse i EU's patentdomstol. Op til mødet har Marianne Jelved nemlig anmodet om, at Folketinget støtter, at der afsættes 13,5 millioner kroner til oplysning i forbindelse med folkeafstemningen.
Da der senest var en EU-folkeafstemning, var det i 2000, da danskerne skulle tage stilling til dansk deltagelse i euroen. Dengang blev der afsat 30 millioner kroner til oplysningsaktiviteter gennem Europa-Nævnet. Men "da emnet for den forestående folkeafstemning er veldefineret og begrænset, foreslås der afsat færre midler til oplysningsindsats end ved de tidligere afstemninger," lyder det i kulturminister Marianne Jelved oplæg.
Konkret foreslår kulturministeren, at 12 millioner skal gå til Europa-Nævnet, hvorfra der så kan ansøges om støtte til oplysningsaktiviteter i forbindelse med folkeafstemningen. De sidste 1,5 millioner kroner, foreslår Marianne Jelved, skal gå til Erhvervs- og Vækstministeriets oplysningsarbejde omkring EU-patentafstemningen.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund

















