Mindeord: Jens Nymand Christensen om Henning Christophersen (77)

Med Henning Christophersens bortgang har Danmark mistet sin nok mest indflydelsesrige EU-politiker nogensinde.

Henning Christophersen kom ind i Europa-Kommissionen i 1985 med nogle klare fordele. Han var en af fire forhenværende finansministre, og han kendte den nye formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, godt på forhånd.

Den gensidige respekt og det gensidige tillidsforhold, som de havde, kom til at præge deres tætte samarbejde de næste 10 år. Delors ville ofte sige, at han fuldt ud stolede på Henning Christophersen, og hvis denne havde truffet en afgørelse, så havde Delors ikke behov for at gå ind i sagen.

Det gav Henning Christophersen en sjælden og uhyre stærk position internt i Europa-Kommissionen såvel som overfor de andre EU-institutioner.

Som næstformand for Europa-Kommissionen i 10 år fra 1985 til 1995 var han såvel en af arkitekterne bag etableringen af det indre marked som opbygningen af EU's strukturfonde og etableringen af Den Økonomiske og Monetære Union og den fælles valuta, euroen.

I sin første periode måtte Henning Christophersen bruge utroligt mange kræfter på at få bragt orden i EU's finanser. Europa-Kommissionen var i de forudgående år blevet delvist paralyseret af en diskussion om den britiske rabat, og generelt var budgetsituationen klart uholdbar.

Han begyndte derfor et kæmpe oprydningsarbejde og kunne efter fire år som EU's "finansminister" aflevere en fundamentalt anderledes og forbedret situation med sunde finanser, hvilket i øvrigt var helt på linje med det reform- og oprydningsarbejde, han havde startet i Danmark i årene forinden.

Henning Christophersen var bl.a. i denne periode også fadder til et nyt system for EU's indtægter, der bedre afspejler medlemsstaternes relative velstand.

I den efterfølgende periode fokuserede Henning Christophersen på en stærkere koordination af medlemsstaternes økonomiske politik og derved bestræbelserne på at skabe øget vækst og beskæftigelse samt etableringen af Den Økonomiske og Monetære Union.

Henning Christophersen bragte nogle helt unikke politiske og personlige kompetencer med sig fra Folketinget. Han kunne som få kommissærer engagere sig i debatterne i Europa-Parlamentet og opbyggede derfor meget hurtigt et tæt tillidsforhold til alle centrale medlemmer af Europa-Parlamentet på tværs af partiskel.

Samtidig formåede han også gang på gang at overbevise medlemsstaterne i Ministerrådet om at støtte vigtige kommissionsforslag. Han var simpelthen en utrolig dygtig forhandler, der i kraft af sin personlighed og sine tekniske evner kunne levere resultater på vidt forskellige områder.

Men Henning Christophersen så langt fra sin opgave som næstformand i Kommissionen begrænset til arbejdet indenfor institutionerne i Bruxelles. Han indlagde flere arbejdsdage i sit program hver måned i Danmark, hvor han rejste rundt i landet og deltog i møder om europæiske politiske emner, og han besøgte ministre, ledende folketingspolitikere samt repræsentanter for erhvervsorganisationer og fagbevægelsen.

Han anså det som en af sine hovedopgaver på disse møder at analysere og forklare Kommissionens politik overfor de centrale danske beslutningstagere samt fortælle, hvad de skulle forvente af nye initiativer i de kommende måneder.

Overalt blev Henning Christophersen modtaget som en troværdig og højt respekteret partner. Ingen var i tvivl om, at de sad overfor Venstres tidligere formand, men alle stolede de på Henning Christophersen og følte, at han delte tanker og oplysninger, som var relevante for dem – at han ikke havde nogen skjult dagsorden.

Danmarks placering og interesser i EU forbandt dem alle under disse møder. Han plejede at spøge med, at han nok var den første (tidligere) Venstre-formand, der var inviteret til at deltage i LO's forretningsudvalg – blandt andet for at diskutere og rådgive om, hvorledes fagbevægelsen kunne placere sig bedre i debatten om EU-spørgsmål.

Under sine besøg i Danmark lavede Henning Christohersen altid briefinger for pressen, og mange journalister har efterfølgende sagt, i hvor høj grad han besad sjældne pædagogiske evner, når han skulle forklare tekniske og ofte komplicerede EU-sager – også udenfor sit eget direkte ansvarsområde i Kommissionen.

I Bruxelles samlede Henning Christophersen også hver torsdag det danske pressekorps for at gennemgå hele dagsordenen for den forudgående dags kommissionsmøde, fortælle om alle beslutningerne og give en dansk vinkel på kommissionsforslagene. Derved følte han, at han var med til at fremme en informeret debat om EU i Danmark, uden at han kom til at blande sig i den interne, nationale politiske debat.

Som et lille tegn på hans vilje til at holde tætte kontakter til det danske samfund mødtes Henning Christophersen i årenes løb med utallige danske besøgsgrupper, som var kommet til Bruxelles. Han prioriterede simpelthen mødet med danskere fra alle hjørner af kongeriget og med meget forskellig baggrund meget højt.

Det kunne være en strikkeklub, en gruppe kommunalt ansatte eller hovedbestyrelsen for en af landets største virksomheder. Som han plejede at sige, hvis en gruppe havde fundet tid og penge til at tage en bustur til Bruxelles, så skyldte han dem også at mødes med dem, hvis det overhovedet var teknisk muligt, og det var det ofte.

Med Henning Christophersens død har Danmark mistet sin måske mest vidende politiker om EU-forhold. Til det sidste var han dybt optaget af udviklingen i Europa og hvorledes Danmark skulle placere sig for at få mest mulig indflydelse på udviklingen.

Æret være hans minde.