Pfizers danske direktør får toppost – Lif mister formand
Henriette Dræbye Rosenquist er forfremmet til direktør for lægemiddelproducenten Pfizers franske afdeling. Hun forlader altså stillingen som administrerende direktør for Pfizer i Danmark.
Det skriver Medwatch.
Henriette Dræbye Rosenquist stopper dermed også som formand for Lægemiddelindustriforeningen.
Som direktør for den verdensomspændende amerikanske lægemiddelproducents franske afdeling skal hun stå i spidsen for mere end 1.000 ansatte.
"Mine opgaver bliver at skabe vækst i den franske forretning med de forudsætninger, der er, og en pipeline, der over de næste fem år forventes at føre til lancering af flere nye blockbusterlægemidler," fortæller Henriette Dræbye Rosenquist til Medwatch.
Der er fundet en intern afløser til stillingen som direktør for den danske afdeling af Pfizer.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på




















