Mikael Rask Madsen
Thomas KiørboeProfessorer fra KU og DTU modtager Carlsbergfondets forskningspriser
I forbindelse med Carlsbergfondets årlige festmiddag på Ny Carlsberg Glyptotek er Carlsbergfondets forskningspriser 2019 blevet uddelt til Mikael Rask Madsen fra Københavns Universitet (KU) og Thomas Kiørboe fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Det skriver Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.
Professor ved KU's juridiske fakultet Mikael Rask Madsen og professor ved DTU Aqua Thomas Kiørboe modtager forskningspriserne for deres forskning inden for henholdsvis europæiske domstoles betydning og havets mikroskopiske liv.
Priserne blev uddelt af kronprinsesse Mary, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher. Sidstnævnte udtaler blandt andet om uddelingen:
"Mikael Rask Madsen har ydet meget betydelige bidrag til at løse nogle af vor tids største udfordringer med at sikre det internationale samfunds fortsatte stabilitet og udvikling. Og Thomas Kiørboe er anerkendt for sin originale videnskabelige tankegang, der har ført til nye vigtige erkendelser inden for mange områder af marinøkologien."
Med prisen følger en million kroner, hvoraf 750.000 kroner øremærkes til forskningsaktiviteter, mens 250.000 kroner er en personlig hædersgave. Prisen uddeles efter indstilling fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Messerschmidt forventer støtte til opgør med stemmehandel fra præsidiet
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på






















