Red Barnet får ny international programchef
15. november 2016 kl. 12.03
Red Barnet har ansat den erfarne Roger Hearn som ny international programchef, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Den 54-årige australier har haft ledende stillinger i FN og NGO'er igennem sit arbejdsliv, som har ført ham til en lang række konfliktramte lande som Syrien, Østtimor og Mozambique.
Senest har han været regionaldirektør i Mellemøsten for Red Barnet, hvor han havde ansvaret for humanitære operationer i 19 lande – blandt andet i Syrien.
Roger Hearn afløser Klaus Løkkegaard, som fremover er ansvarlig for udvikling af de internationale programmer i Red Barnet.
Roger Hearn har en doktorgrad fra sin forskning i fredsbevarende indsatser i det sydlige Afrika og har tillige en master i Disaster Management.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog





















