Regeringen forsat skeptisk overfor finansskat

Den finansskat, som elleve EU-lande har besluttet at gå videre med, var på programmet i EU i fredags. Finansskatten, som skal ramme finansielle transaktioner, har delt både EU og Folketinget. Regeringen, som hidtil har balanceret både internt og eksternt på en knivsæg i spørgsmålet, har fastholdt; ”at regeringen ikke har nogle ideologiske problemer med en sådan skat”. Men regeringen fastholder, at de praktiske problemer giver anledning til ikke at gå med i samarbejdet.

Regeringen var ikke kommet nærmere en afklaring på mødet i Europaudvalget i sidste uge, til trods for at den stadig ikke har nogle ideologiske problemer med skatten, og at de elleve EU-lande forud for mødet havde præsenteret to modeller for implementering af finansskatten. Problemet er ifølge økonomiminister Morten Østergaard (R), at udmøntningen af skatten er uklar, ligesom det er usikkert, hvorvidt det overhovedet er juridisk lovligt indenfor de nuværende traktater.

Holger K Nielsen måtte som tidligere udenrigsminister i regeringen grinende erkende, at formuleringen om; ”ikke at have nogle ideologiske problemer med en sådan skat” er en formulering, han godt kan genkende. Men at han nu, hvor han har en anden position, godt kunne ønske sig, at Danmark gik mere konstruktivt ind i forhandlingerne.

De elleve lande, der med Tyskland og Frankrig som primus motor har valgt at gå videre med skatten, arbejder nu med to modeller. Der er tale om modeller, hvor beskatningen enten følger et udstedelsesprincip eller et etableringsprincip, og meningen er, at første trin af skatten skal indføres fra 2016. Særligt den sidste model, etableringsprincippet, er meget vidtgående, fordi der er tale om en afgift, der også vil ramme ikke deltagende lande direkte.

Efter mødet i EU i fredags var kommissær for økonomiske anliggender, Pierre Moscovici, positiv omkring mulighederne for at kunne indføre skatten i begyndelsen af 2016. 

Se uddrag fra diskussionen i Europaudvalget her: