Regeringen vil hente EU-forskningsmidler for 1,5 milliarder kroner
Horizon 2020 rummer store muligheder for danske virksomheder, videninstitutioner og forskere. Nu er det afgørende, at vi er ambitiøse og udnytter mulighederne for at udvikle et vigtigt internationalt samarbejde og finansiere forsknings- og innovationsprojekter, der kan omsættes til ny viden, produktion og arbejdspladser i Danmark.
Morten Østergaard (R)
Uddannelsesminister
- De cirka 1,5 milliarder kroner svarer til 2,5 procent af det samlede budget for Horizon 2020 på 525 milliarder kroner.
- Tallet er fratrukket 6 procent til Kommissionens administration og 15 procent til EU’s strategiske forsknings- og innovationspartnerskaber samt Kommissionens fælles forskningscenter.
Regeringen vil hente 1,5 milliarder kroner om året fra EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. Horizon 2020 uddeler over de næste syv år 525 milliarder kroner øremærket forskning og innovation.
"Horizon 2020 rummer store muligheder for danske virksomheder, videninstitutioner og forskere. Nu er det afgørende, at vi er ambitiøse og udnytter mulighederne for at udvikle et vigtigt internationalt samarbejde og finansiere forsknings- og innovationsprojekter, der kan omsættes til ny viden, produktion og arbejdspladser i Danmark. Konkurrencen med de øvrige lande om midlerne er benhård, men med stærke forsknings- og innovationsmiljøer og en målrettet indsats bør vi kunne indfri ambitionen," siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i en pressemeddelelse.
Forskningsreserven skal hjælpe til
Derudover foreslår regeringen at bruge 26 millioner kroner fra forskningsreserven 2014 på at hjælpe danske universiteter og virksomheder med at række ud efter EU's forskningsmidler.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog






















