Bliv abonnent
Annonce
Debat

Rumænsk journalist: Rumænien angriber fortsat EU's frihedsværdier uden konsekvenser

Selvom Victor Ponta ikke er premiereminister længere, er Rumænien stadig ikke kommet korruption og andre brud på EU's værdier til livs, skriver Marius Ghilezan.
Selvom Victor Ponta ikke er premiereminister længere, er Rumænien stadig ikke kommet korruption og andre brud på EU's værdier til livs, skriver Marius Ghilezan.Foto: Bogdan Cristel/Reuters/Ritzau Scanpix
7. april 2021 kl. 02.00

M

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tredive år efter Securitate's død, det hemmelige politi-agentur under det kommunistiske styre, er Rumænien desværre fortsat en fanget stat, hvor magten misbruges af autoritære politikere og kontrolleres af nuværende og tidligere medlemmer af sikkerhedstjenesterne.

Marius Ghilezan

Marius Ghilezan er en rumænsk journalist med fokus på internationale forbindelser og korruption.

Han har skrevet adskillige bøger, digte og essays om spørgsmål vedrørende Rumænien, herunder 'Fury', 'The Electoral Campaign Handbook' og 'Corneliu Coposu - 163 memorable words'.

På trods af støtte fra Bruxelles og Washington har Rumæniens antikorruptions-kamp stort set været et fatamorgana, som forsvinder i tynd luft ved nærmere eftersyn.

Et af de mest dystre angreb som indflydelsesrige repræsentanter for staten organiserede, var på Dan Adamescu, en tysk forretningsmand af rumænsk oprindelse. Efter en lang og succesrig forretningskarriere blev Adamescu målet for Rumæniens magtelite, og blev bogstaveligt talt likvideret på grundlag af en beskyldning om korruption for 20.000 Euro.

Adamescu var en selfmade forretningsmand, der startede fra bunden i Tyskland i 1980'erne efter at være flygtet fra det kommunistiske Rumænien. Han vendte tilbage efter Ceaușescus fald og grundlagde mange virksomheder, herunder landets første indkøbscenter, Unirea, på et tidspunkt hvor indkøbscentre ikke fandtes i landet.

Hans største præstation var ASTRA, et smuldrende stats-forsikringsselskab, som han forvandlede til Rumæniens førende finansielle serviceselskab i 2000'erne. Men da han valgte at støtte avisen Romania Libera, førte det i sidste ende til hans undergang.

Sagen mod Adamescu
Romania Libera er Rumæniens ældste daglige avis og kendt for at afsløre korrupte ledere og voldelig praksis i landets hemmelige politi. Efter de trykte medier blev hårdt ramt af finanskrisen, kørte avisen med underskud, men Adamescu støttede avisens efterforskende journalistik og talte for demokrati og økonomisk liberalisering.

I maj 2014 annoncerede Ponta anholdelsen af Adamescu direkte på stats-tv. Ti dage senere blev Adamescu stillet foran tv-kameraer i håndjern.

Marius Ghilezan
Journalist

Avisens håb om fremgang stødte dog på modstand, da Victor Ponta kom til magten i Rumænien i 2012. Smædekampagner mod politiske modstandere blev almindelige, og som udgiver af Romania Libera stod Adamescu øverst på listen.

Ponta lagde ikke skjul på sit had til Adamescu, og som britiske og tyske efterretningseksperter har afsløret, gav han ordrer til anklagere og medarbejdere i efterretningstjenesten om at målrette en altødelæggende kampagne mod Adamescu, der omfattede ødelæggelsen af Astra Forsikring og et stop for økonomisk støtte til Romania Libera.

I maj 2014 annoncerede Ponta anholdelsen af Adamescu direkte på stats-tv. Ti dage senere blev Adamescu stillet foran tv-kameraer i håndjern. Bunker af sider fra efterforskningen blev lækket af anklagere til pressen for at påvirke den offentlige mening og domstolene. Og det virkede.

Adamescu blev nægtet kaution, fordi han var tysk, velhavende, og fordi han ikke indrømmede anklagerne mod sig. Hans retssag var også kort, og han blev dømt på grundlag af en vidneforklaring fra en tidligere medarbejder uden bekræftende bevis. I maj 2016 konkluderede Fair Trials International, at Adamescus retssag "ikke respekterede formodningen om uskyld".

Mistede evnen til at gå i rumænsk fængsel
Men angrebene stoppede ikke der. Adamescu fortsatte med at være et mål for staten, selv efter han var i fængsel. Medicin til behandling af lupus og hjertesygdom blev holdt fra ham i mere end 37 dage, og han blev gentagne gange nægtet en nødvendig operation i knæet.

Han faldt rutinemæssigt i sine egne ekskrementer i fængslets toiletter, der var i 'tyrkisk stil', og han mistede evnen til at gå. Han håbede på at overleve, men det gjorde han ikke.

Marius Ghilezan
Journalist

Han faldt rutinemæssigt i sine egne ekskrementer i fængslets toiletter, der var i 'tyrkisk stil', og han mistede evnen til at gå. Det blev umuligt for Adamescu at møde sine advokater, fordi han fysisk ikke kunne nå besøgscentret i fængslet. I et af de sidste slående billeder af hans tortur kravlede han op ad trappen til en retssal for at tigge om sin frihed.

I november 2016 blev Adamescu nægtet prøveløsladelse på grund af dårligt helbred. Årsagen var, at han ikke havde deltaget ordentligt i rehabiliterings-workshops, mens han var i fængsel. Workshops han ikke kunne deltage i, fordi han ikke kunne gå.

I en rystende vidneerklæring, der blev afgivet kort før hans død, beskrev Adamescu hvordan han levede i modbydelige og overfyldte forhold. Han sagde, at han håbede på at overleve denne prøvelse. Men det gjorde han ikke. Han døde den 24. januar 2017.

Rumænske fanger lider fortsat hver dag
Rumænien har ihærdigt forsøgt at feje især denne sag ind under gulvtæppet. De gik endda så langt som til at beskylde Adamescu for at være ansvarlig for hans egen død.

Staten har kun opgraderet 282 detentioner, ud af de 500 man lovede, og man har kun bygget 70 af de planlagte 316 detentioner.

Marius Ghilezan
Journalist

I 2017 lancerede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) 'pilot-bedømmelses' -processen, en sjældent anvendt mekanisme, der anerkender et systemisk problem og kræver en plan for at rette det, og tvang det rumænske justitsministerium til at opgradere og opføre nye fængsler.

Men som anmodninger om informationsfrihed nu viser, har de rumænske myndigheder kun udtrykt ringe interesse i at løse problemet. Specifikke data indhentet af Apador-CH viser, at staten kun har opgraderet 282 detentioner, ud af de 500 man lovede, og man har kun bygget 70 af de planlagte 316 detentioner. Alligevel har EMD ikke gjort noget siden 2017. Rumænske fanger lider fortsat hver eneste dag.

Der er brug for konsekvenser
I flere år har Rumænien anvendt en vellykket kombination af bedrag og forsinkelse med hensyn til handling.

De har lovet reformer og investeringer, men de har ikke gjort noget. De har angrebet kritiske medier og stemmer i oppositionen, og alligevel ser Europa-Kommissionen fortsat den anden vej.

Rumænien hævder ligesom deres naboer, Ungarn, at værne om europæisk frihed, men angriber samtidig de institutioner, der opretholder sådanne værdier. Der er ingen konsekvenser for overtrædelse af reglerne. Det må ikke have lov til at fortsætte.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026