Tænketank: Retsforbeholdet har spillet konkurs

Af Rasmus Leander Nielsen
Projektmedarbejder i Tænketanken Europa, ph.d. i statskundskab

For at beskytte danske virksomheder med aktiviteter i andre EU-lande er det nødvendigt, at Danmark afskaffer retsforbeholdet.

Ramus Leander Nielsen
Projektmedarbejder i Tænketanken Europa

Før jul blev en køreplan for retsforbeholdsafstemningen endeligt forhandlet på plads af regeringen, de Konservative, SF og Venstre.

Aftaleteksten er i tråd med den foreløbige debat herhjemme og kredser mest om Europol og udlændingepolitik. Et analysearbejde er nu iværksat, der frem til 1. februar ligeledes skal behandle andre relevante retsakter, og hvorvidt de er til gavn for Danmark at vælge til.

Her bør konkurrencevilkår og retssikkerhed for dansk erhvervsliv få stor opmærksomhed, herunder en mere smidig sagsbehandlinger ved konkurser, hvor skyldner har aktiver eller kreditorer i andre EU-lande. Da portugisiske Cinterex, der var skandaleombrust underleverandør i det københavnske metrobyggeri, forrige år lod den danske afdeling gå konkurs, efterlod det eksempelvis en regning på et tocifret millionbeløb.

Går ud over dansk erhvervsliv  
4.-5. december mødtes EU’s justitsministre til rådsmøde i Bruxelles. Her vedtog de en revidering af den nuværende konkursforordning fra 2002, der skal styrke europæiske virksomheders modstandskraft over for økonomiske kriser og blandt andet give bedre muligheder for rekonstruktion af konkurstruede virksomheder. Forordningen opstiller klare regler for, hvilket lands lovgivning og domstolspraksis der skal benyttes, og sikrer, at den endelige afgørelse gensidigt anerkendes i alle medlemslande.

Da Kommissionen i 2012 startede arbejdet med en modernisering af de fælles EU-regler, viste dens analyse dystre tal med årligt 50.000 europæiske konkursramte virksomheder, der har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat. Uden fælleseuropæiske regler skaber det problemer med konkursryttere og uklare civilretlige kompetenceregler.

Fælles EU-regler giver langt hen ad vejen virksomhederne den samme retssikkerhed, som udelukkende nationalt forankrede virksomheder har. Den nye konkursforordning sigter desuden på at styrke og fremtidssikre innovationslysten og væksten i EU’s indre marked, men på grund af retsforbeholdet vil de nye tiltag ikke komme danske virksomheder til gavn.

Opgør med retsforbeholdet
“Jeg er enig i, at retsforbeholdet kan skabe problemer i forbindelse med håndteringen af internationale konkurssager og blandt andet føre til, at danske kreditorer stilles dårligere,” sagde justitsminister Mette Frederiksen (S) til Politiken 1. december. Anledningen var efterveerne af den danske brændstofgigant OW Bunkers konkurs i november måned, men problemet har i en årrække ramt både større og mindre virksomheder.  

Antallet af konkurser i Danmark steg med fem procent i november – fra et niveau, der i forvejen er blandt de allerhøjeste i Europa – ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse fra 4. december. Altså selvsamme dag som den reviderede konkursforordning blev vedtaget.

For at beskytte danske virksomheder med aktiviteter i andre EU-lande er det nødvendigt, at Danmark afskaffer retsforbeholdet. Danmark forsøgte allerede i 2001 at opnå en såkaldt parallelaftale på konkursområdet, men blev afvist af Kommissionen. En tilvalgsordning giver således mulighed for, at vi kan vælge retssikkerheden til og sikre lige konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv.