Bliv abonnent
Annonce

Topmøde bliver målestok for EU’s handlekraft

<br>Polens statsminister Donald Tusk (t.h.) står stærkt i kapløbet om at blive den næste chef for Det Europæiske Råd. Både Irlands Enda Kenny (i midten) og Danmarks Helle Thorning-Schmidt (siddende) er dog også stadig boblere til posten, når EU's stats- og regeringschefer mødes lørdag.<br>

Polens statsminister Donald Tusk (t.h.) står stærkt i kapløbet om at blive den næste chef for Det Europæiske Råd. Både Irlands Enda Kenny (i midten) og Danmarks Helle Thorning-Schmidt (siddende) er dog også stadig boblere til posten, når EU's stats- og regeringschefer mødes lørdag.
Foto: Rådet for Den Europæiske Union
30. august 2014 kl. 08.30

Fakta
Det laver EU’s udenrigschef
Jobbet som såkaldt højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik blev i sin nuværende form skabt med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse i 2009. Det særlige ved stillingen er, at den europæiske udenrigschef både fungerer som viceformand i EU-Kommissionen og som topfigur for Unionens diplomatiske gren, Den Fælles Udenrigstjeneste, der tæller cirka 6.000 ansatte i Bruxelles og ude i verden.
Jobbet består blandt andet i at repræsentere Unionen i forhandlinger med tredjelande eller i internationale fora som for eksempel FN. Desuden leder udenrigschefen EU's udenrigsministerrådsmøder og er med til at udvikle og gennemføre EU's udenrigspolitik.
 

Det laver formanden for Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd er samlingen af EU’s stats- og regeringschefer. De har siden Lissabon-traktaten haft en fast formand til at lede deres møder og repræsentere dem udadtil. Posten består i at hjælpe EU-cheferne med at sætte Unionens dagsorden og sørge for, at jorden er gødet for, at de kan blive enige om de store beslutninger. Posten besættes for to et halvt år ad gangen med mulighed for forlængelse op til fem år. Den første til at bestride jobbet var belgiske Herman Van Rompuy.

BRUXELLES: Alle er efterhånden grundigt trætte af at lege navneleg i Bruxelles. Efter månedsvis af hovedbrud over, hvem der skal besætte topposterne i Unionen, begynder det at blive pinligt for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes chefkolleger, at de ikke kan blive enige om, hvem der skal besætte de ledige poster som henholdsvis udenrigschef og formand for Det Europæiske Råd.

Mens russerne går ind i Ukraine, Israel og Palæstina tæller deres døde, og Islamisk Stat hærger i Irak, er alle klar over, at det ikke sender verdens mest handlekraftige signal, at EU’s stats- og regeringschefer bruger år og dag på at diskutere, hvem der skal sidde på klubbens topposter, i stedet for at koncentrere sig om større ting.

Derudover sidder hele det politiske system i Bruxelles og trommer med fingrene, fordi EU-chefernes tøven med topposterne betyder, at der ikke kan udnævnes en ny EU-Kommission, hvilket holder hele maskineriet i et kunstigt koma.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026