Bengt Holst: Der er en grund til, at landbrugsdyrene bliver syge

DEBAT: Antibiotikabehandling er symptombehandling og bør kun benyttes som en sidste udvej. Vi skal indrette forholdene for dyr på en måde, så risikoen for sygdom reduceres, skriver Bengt Holst, der er formand for Dyreetisk Råd.

Af Bengt Holst
Formand, Dyreetisk Råd

Der har været skrevet meget om dansk svineproduktion i de senere år, og især velfærden har været genstand for kritik. Med de forestående forhandlinger om en ny veterinæraftale er det da også på sin plads at genbesøge kritikken og se, hvordan en ny aftale kan afhjælpe nogle af problemerne.

Herunder hører selvfølgelig debatten om forbruget af antibiotika i den konventionelle svineproduktion, der er problematisk af flere årsager. Brug af antibiotika medfører som bekendt øget risiko for resistens, og dét er et problem i sig selv.

Jo flere resistente stammer vi får, desto mindre virksomt bliver denne formidable gruppe af medikamenter, som har revolutioneret infektionsbehandlingen hos både dyr og mennesker.

Og så er der den samfundsøkonomiske side, hvor den utilsigtede udvikling af multiresistente bakteriestammer koster samfundet millioner af kroner hvert år – en udskrivning, som man skal huske på, når man fra samfundets side gør gevinsten op ved udbredt brug af antibiotika i landbruget, og ikke mindst i svineproduktionen. Den del er glimrende belyst i den nyligt udsendte rapport fra en ekspertgruppe, der sidste år blev nedsat af fødevareministeren.

Syge dyr skal behandles
Dyreetisk set er det største problem, at man opretholder en produktionsform, der i alt for høj grad skal understøttes af antibiotikabrug. Hovedargumentet for brug af antibiotika i den konventionelle svineproduktion (og anden produktion) er, at det af velfærdsmæssige årsager vil være forkert ikke at behandle syge dyr, når man nu engang har midlet.

Og det er jo ganske rigtigt. Syge dyr skal behandles, og hvis antibiotika er det rette behandlingsmiddel, så skal det også i spil i det aktuelle tilfælde.

Men der er jo en årsag til, at dyrene bliver syge, og det er først og fremmest dér, man skal sætte ind. Antibiotikabehandling er at betragte som symptombehandling og bør kun benyttes som en sidste udvej.

Den mest forsvarlige strategi er at forebygge sygdom, for eksempel ved at indrette forholdene for dyrene på en måde, så risikoen for, at de bliver syge, reduceres – og dermed også risikoen for, at de har brug for behandling.

Flokmedicinering
Det er den udfordring, landbruget sammen med politikerne skal tage op, både af hensyn til dyrevelfærden og for at komme af med den tikkende bombe, som resistensudviklingen er, både for dyrene og for os mennesker.

Derudover er der problematikken omkring ”flokmedicinering”, hvor man behandler besætninger eller dele af besætninger frem for enkeltindivider. I sagens natur vil man med flokmedicinering komme til at bruge antibiotika på dyr, der ikke nødvendigvis har behov for det og dermed få et unødvendigt stort antibiotikaforbrug.

I det kommende veterinærforlig bør man derfor følge op på de regler om flokmedicinering af grise, der blev implementeret som følge af Veterinærforlig II i 2014 samt implementeringen af disse regler for løbende at sikre en optimal brug af antibiotika, der både tager hensyn til de enkelte dyrs behov og til de samfundsmæssige konsekvenser af faren for øget resistens.

Dette uanset, at antibiotikaforbruget i landbruget på ingen måde er den eneste eller den største synder i resistensudviklingen, men blot en af bidragyderne.

Når alt dette er sagt, skal det dog også siges, at antibiotikaforbruget i landbruget, i takt med den stigende fokus på problemerne, ser ud til at være faldende, hvilket selvfølgelig er glædeligt og bør anerkendes af alle parter. Men den aktuelle reduktion må på ingen måde blive en sovepude. Det overordnede mål må stadig være at gøre antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen til en undtagelse uden dermed at reducere dyrenes velfærd.

Forrige artikel L&F: Resistente bakterier skal bekæmpes internationalt L&F: Resistente bakterier skal bekæmpes internationalt Næste artikel Ny debat: Hvor meget skal antibiotika fylde i ny veterinæraftale? Ny debat: Hvor meget skal antibiotika fylde i ny veterinæraftale?
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Antibiotika.

    Jeg tror også at der ligger et andet problem i dette, det er at vi, både dyr og mennesker, lever alt for sterilt. Den kendsgerning at f.eks. svin i de moderne, lukkede staldsystemer ikke kommer i kontakt med bakterier betyder at deres immun forsvar nedsættes betydelig med det resultat at der skal ikke meget til før sygdomme melder sig.
    Det bedste vil være at man sender svinene ud på et engareal, hvor de kan boltre sig efter deres naturlige behov, derunder tage sig et sundt mudderbad.
    Det vil også være velgørende for svinene, hvis de fik lov til at rode i jorden efter orme, biller, planterødder og hvad der ellers hører til deres naturlige fødekilder.
    Des uden bør søerne have lov til at føde deres smågrise i små, dertil indrettede hytter. Summa, summarum, dyrevelfærden vil dermed blive betydeligt forhøjet. Det vil være godt for dyrene, men så sandelig også for os.