DN: Naturindsatsen halter. Men de lokale treparter giver grund til optimisme

Treparterne giver håb

Men ser man ude lokalt på de omlægningsplaner, der bliver aftalt lige nu i de lokale treparter, så er der måske grund til fornyet optimisme og håb for, at der bliver mere plads til natur og biodiversitet i Danmark.

Der bliver i hvert fald peget på mange store områder, som i fremtiden skal bidrage til at give plads til og beskytte vores natur bedre, end vi gør i dag.

I den lokale trepart for Horsens Fjord har man således aftalt ikke bare ét, men to store sammenhængende naturområder på mere end 2.500 hektar hver, hvor man både inkluderer eksisterende værdifuld natur og plads til ny natur på eksisterende landbrugsjord og skove.

I et relativt lille landområde er det en både ambitiøs og visionær plan, der viser, at samarbejdet i de lokale treparter kan give os mere sammenhængende natur, når bare de fælles ambitioner er til stede i forhandlingslokalet.

I nogle få treparter insisterer repræsentanter fra landbrug eller kommune desværre stadig på, at man som trepart først skal tegne natur og skov ind i den lokale omlægningsplan i 2026.

Anders Horsten
Naturpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Det er de også på Bornholm, hvor den lokale trepart ønsker at etablere et ikke mindre end 12.000 hektar sammenhængende naturområde på tværs af øen, som landbrugets repræsentanter selv kalder for trepartens signaturprojekt.

Naturområdet Bornholms Grønne Bølge er sammensat af områder med eksisterende natur og marker og skove, som nu skal gives tilbage til naturen.

Det er en imponerende plan for, hvordan Bornholm kan komme på landkortet, som en helt unik naturdestination med garanti for store oplevelser. Og hvor øboerne sammen skaber meget mere plads til alle de andre levende væsner, som de deler Bornholm med.

Det samme sker på Fyn, hvor man i de tre vedtagne lokale treparter har indtegnet en række store sammenhængende naturområder, hvor man også vil udnytte værktøjerne i treparten til at tage marker ud af drift, så de udvider og sammenbinder den eksisterende natur.

Dermed viser planerne vejen til, at også Fyn kan udvikle noget af den sammenhængende natur, som den meget opdyrkede ø så desperat mangler.

Samtidig skal omlægningen fra mark til natur på Fyn mindske kvælstofforurening til det på overfladen så smukke Sydfynske Øhav, som igen i år er ramt af et kraftigt og dræbende iltsvind under havoverfladen.

I skrivende stund er der landet ni omlægningsaftaler, og i langt de fleste har man udpeget potentialer for store og sammenhængende naturområder på flere tusinde hektar.

Omlægningsplaner er ikke nok

I nogle få treparter insisterer repræsentanter fra landbrug eller kommune desværre stadig på, at man som trepart først skal tegne natur og skov ind i den lokale omlægningsplan i 2026.

For dermed at bidrage til de nationalt fastsatte mål i den grønne trepartsaftale om 20 procent beskyttet natur og om store sammenhængende naturområder. Her bør man i stedet lade sig inspirere af de treparter, hvor man er rigtig godt i gang med at skabe grundlaget for en rigere lokal natur.

Med store arealer, hvor der peges på potentialer for at afgive reel plads til vores truede dyr og planter – og med flere naturoplevelser til de mange danskere, der selvom de måske bor ude på landet, har langt til natur med en høj biodiversitet.

Trods enighed i treparterne, så giver skitser og projektforslag ikke levesteder for vores pressede natur.

Anders Horsten
Naturpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Men med aftalte omlægningsplaner er vi ikke i mål. For trods enighed i treparterne, så giver skitser og projektforslag ikke levesteder for vores pressede natur.

Det gør kun reel handling, hvor vi først indstiller landbrugsdriften og efterfølgende disponerer de store arealer til natur og sikrer den nødvendige forvaltning.

For eksempel ved at genoprette naturlige vandkredsløb, lade skovene være urørt af produktion og igen lade de store dyr vandre frit i landskaberne. Her bliver der brug for et fortsat fokus i treparterne og en fastholdelse af de naturmål, der er skrevet ind i trepartsaftalen.

Ligesom der bliver behov for at målrette flere midler fra staten til reel naturgenopretning, ligesom hjælp til opkøb og naturgenopretning fra mange af de andre aktører i samfundet som virksomheder, fonde og private, for hvem en rig og levende natur har høj prioritet.

Det har den heldigvis hos rigtig mange danskere og måske kommer enigheden i de lokale treparter, om at vi skal have mere sammenhængende natur, også i erkendelse af, at vi trods umiddelbare interesseforskelle ikke ser så forskelligt endda på naturen og de værdifulde oplevelser, vi som mennesker kan få her.

For hvem mærker ikke et sus, når de tæt på oplever havørnen lette fra jorden med sit vingefang på to meter. Eller når de ser hundredvis af sommerfugle i alle farver og former flakse blandt heste og kreaturer hen over et blomstrende landskab.

Den slags naturoplevelser mærkes i kroppen, og dem får vi flere af som danskere, hvis vi med de lokale treparter får skabt flere store naturområder rundt i Danmark. Lige nu tør jeg godt tro på, at det vil lykkes.