Dyrenes Beskyttelse: Landbruget har brug for store visioner

Af Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse og præsident, Eurogroup For Animals

Formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, opfordrede mig i en replik forleden til at hoppe ned fra mit træ og give det statslige dyrevelfærdsmærke et kram.

Til det kan jeg bare sige: Kære Henrik, udsigten er rigtig god heroppefra. Man kan se, hvad der rører sig ude i verden. Kig forbi – det kan måske hjælpe dig med lidt udsyn.

For når det handler om fremtiden for dansk landbrug, så er man nødt til at se det lidt fra oven. Det kræver visioner og mod at turde sige stop for den nuværende kørsel mod afgrunden. Danske Svineproducenter ser ud til at være kørt fast i et spor, hvor løsningen på krisen er mere af det, der ikke virker. Vi skal have et dansk landbrug, der er på forkant med udviklingen. Og udviklingen går mod højere dyrevelfærd. Det er på tide, at Danske Svineproducenter ser skriften på væggen og skaber sig nogle visioner.

Når det handler om fremtiden for dansk landbrug, så er man nødt til at se det lidt fra oven. Det kræver visioner og mod at turde sige stop for den nuværende kørsel mod afgrunden.

Britta Riis
Direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup For Animals

Svineproducenter i et dybt hul
Henrik Mortensen har denne gang har gravet sig ned i et hul, når han kritiserer en dyrevelfærdsorganisation for at have høje idealer omkring dyrevelfærd. Hvis ikke vi skulle have det, hvem i alverden skulle så? I hvert fald ikke den danske svinebranche.

De seneste dages historier om MRSA er med til at tegne et billede af en desperat svinebranche, som på ingen måde formår at have høje idealer om, hvor samfundet og dansk landbrug skal hen. Det bliver efter alt at dømme en gyser i bedste sendetid, når DR1 på søndag klokken 20 sender "Den dag pencillinen ikke virker", en dokumentar om branchens passivitet og i værste fald modvilje over for tiltag for at forebygge en MRSA-epidemi til stor skade for folkesundheden og med voldsomme samfundsmæssige økonomiske omkostninger til følge.

Dialog skaber bedre dyrevelfærd
Dyrenes Beskyttelse hilser altid dialog omkring dyrevelfærd velkommen, for vi har ikke patent på begrebet. Det ligger i vores DNA at være løsningsorienterede. Friland A/S, som vi var med til at starte og stadig samarbejder med i dag, er et fremragende eksempel på, at vi er kommet langt med dialog. På grund af dette samarbejde bliver alle grise i den produktion født i hytter på friland.

For over 30 år siden, da samarbejdet begyndte, var der meget få, der troede på, at denne produktionsform ville fungere. I dag er der tusindvis af grise på friland, og produktionen vokser stadig. Vist er den stadig relativt lille i forhold til den konventionelle svineproduktion, men den vokser og har gjort det siden stiftelsen af Friland A/S.

Det er vores erfaring, at vi når længst med forbedringer af dyrevelfærden, når vi går i dialog med producenterne og er med til at finde løsninger. Dialogen er en forudsætning for, at vi bliver taget seriøst og involveret i de sammenhænge, hvor beslutningerne omkring dyrenes forhold bliver taget. Vores eget mærke "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er et godt eksempel på netop denne tilgang.

"Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" koster millioner
Henrik Mortensen vil gerne vil have det til at fremstå, som om vi både tager imod bestikkelse og vælter os i penge fra danske landmænd. Men virkeligheden er, at mærket giver velfærdsmæssigt overskud, men økonomisk underskud.

Vores mærke har eksisteret siden starten af Friland A/S og er gået i stort minus hvert eneste år. En omkostning, der betales af Dyrenes Beskyttelses medlemmer. Vi gør det for at skabe dialog og hjælpe producenterne til at skabe en produktion med højere dyrevelfærd. En produktion, der i dag ikke kan følge med efterspørgslen. Sådan nogle ting kan man gøre heroppe fra trætoppen.

Når vi nu undersøger betalingsmodeller for vores mærke, så er det for at dække nogle af vores udgifter. Der er nemlig også meget andet dyrevelfærd at betale for de danske dyrevenner. Og på den lange bane er det ikke vores medlemmer, der skal betale for fremtidssikring og udvikling af dansk landbrug. Det bør landbruget selv gøre, ligesom de milliardstore landbrugsfonde kunne påtage sig opgaven i stedet.

Selvom vi undersøger betalingsmodeller, vil der fortsat være underskud i butikken, men det er kun fair, at dem, der bruger mærket (brandowner), er med til at betale nogle af omkostningerne. Ligesom det er for andre mærker.

Og lad mig så lige tilføje, at selv hvis Dyrenes Beskyttelse tjente penge på vores mærke, så har vi jo hverken ejere eller aktionærer, som skal tilgodeses. De penge, som Dyrenes Beskyttelse får ind, går direkte tilbage til at skabe bedre forhold for dyr.

Et produkt skal leve op til sit mærke
Når jeg udtaler mig om det statslige dyrevelfærdsmærke, så handler det i bund og grund om, at vi skal stoppe med at kalde noget for dyrevelfærd, når det kun lige akkurat løfter sig over gældende lovgivning.

Vi har set dette mange gange før. For eksempel da man tilbage i 2013 forsøgte at lancere "Velfærdsgrisen" – et kuldsejlet projekt, der skulle sælge mere eller mindre konventionelt svinekød under prædikatet velfærd.

Denne gang har branchen med det statslige dyrevelfærdsmærke så fået politisk flertal bag sig og et tilsvarende offentligt millionbeløb til udvikling og markedsføring. Svineproducenterne har det hårdt, og hvilken "bedre" måde er der at markedsføre sig på end ved at sætte et dyrevelfærdsmærke på et stort set konventionelt produkt.

Lad os endelig guide forbrugerne til god dyrevelfærd ved at sætte et mærke på, men så skal produktet også kunne leve op til sit løfte.

Miljø, sundhed og dyrevelfærd er fremtidens konkurrenceparametre
Henrik Mortensens angreb på Dyrenes Beskyttelse er et angreb fra en branche, som ikke har formået at kravle op i trætoppen for at se hvilken vej, vinden blæser.

Miljø, sundhed og dyrevelfærd er tre temaer, som alle eksperter er enige om vil spille en meget stor rolle i fremtiden – også internationalt. Hvis Henrik Mortensen gerne vil have bedre konkurrenceevne for sine medlemmer, hvorfor fokuserer han så ikke mere på disse tre parametre? Og så skal vi helt undlade at tale om den rivende udvikling af køderstatninger og unges fravalg af kød.

Dyrenes Beskyttelse har visioner for et landbrug med bedre dyrevelfærd
Dyrenes Beskyttelse er langt fra i mål. Det er vi først, når alle dyr i det danske landbrug bliver født, lever og dør under ordentlige forhold. Det er en vision, vi gerne vil udvikle sammen med  alle de dygtige landmænd, som kan og vil mere end blot at masseproducere en gris.

Det er en udvikling, vi gerne sætter vores mærke, navn og logo på. Disse dygtige landmænd har også brug for organisationsformænd, som udvikler og træder nye veje for at udvikle dansk landbrug. Også når det er hårde tider, og det er sværest.

Så kravl op i træet, Henrik Mortensen, se verden omkring dig, reflektér over, hvor verden rykker hen, og se hvad der rører sig ude i horisonten.