EU spænder ben for PSO-lempelser til gartnerier
Kim Rosenkilde
RedaktørMan må prøve at få Kommissionen til at regne på vores tal og så indrømme, at gartnerierne også skal med. Der skal bankes i bordet i Bruxelles, så gartnerier kommer med på bilagslisten.
Leif Marienlund
Konsulent i Dansk Gartneri
Målrettet PSO-lempelse
En del af lempelserne (ca. 1 mia. kr.) vil være målrettet særligt elintensive
virksomheder.
Der afsættes herudover en ramme til yderligere PSO-lempelser m.v. på 0,4 mia. kr., som om muligt vil kunne målrettes energiintensive virksomheder.
Man er opmærksom på de særlige udfordringer, som energiintensive gartnerier har. Man er derfor enige om i relevante sammenhænge at afdække muligheden for, at også energiintensive gartnerier kan blive omfattet af EU's undtagelsesbestemmelser.
Det er først og fremmest udsigten til en lempelse af den forventede PSO-afgift med over 13 milliarder kroner frem mod 2020, som får erhvervsorganisationerne til at gribe ud efter de rosende gloser.
"Det er jo virkeligt noget, mange af vores virksomheder har haft som en topprioritet. Det er særligt slagterier, gartnerier og mejerierne, som er meget optaget af det her," siger Søren Gade.
Selv om det endnu er uklart, hvor meget lempelsen vil gavne fødevareerhvervet, så lyder vurderingen fra Landbrug & Fødevarer, at der formentlig vil blive skåret et par hundrede millioner af den samlede fødevareklynges afgifter. Ifølge Søren Gade betaler klyngen alene omkring 700 millioner kroner om året.
Initiativer til mere fokuseret fødevare- og miljøregulering
- Ophævelse af danske særregler på fødevareområdet
Regeringen ønsker at ophæve en række danske særregler, der medfører omkostninger for virksomhederne, men som samlet set ikke bidrager til at øge forbruger- og fødevaresikkerheden.
Regeringen vil ophæve særregler og -ordninger svarende til 74 mio. kr. i årlige byrder, herunder bl.a. krav om hygiejneuddannelse, krav til betegnelsen for alkoholfrie øl samt særregler vedr. opvarmning. Desuden forenkles reglerne for tilsætning af næringsstoffer til fødevarer betydeligt.
- Afskaffelse af næringsbrevsordningen
Mange fødevarevirksomheder skal have et næringsbrev for at kunne drive deres virksomhed. Ordningen medfører betydelige omkostninger, men bidrager ikke til fødevaresikkerheden. Derfor vil regeringen afskaffe næringsbrevsordningen. Det vil reducere virksomhedernes omkostninger med 17,5 mio. kr.
- Effektivisering af kødkontrollen og færre omkostninger for danske slagterier
Kødkontrollen på slagterier finansieres via kontrolafgifter. Kontrollen er effektiviseret meget gennem de senere år. Regeringen ønsker at fortsætte effektiviseringerne på området således, at omkostningerne nedbringes med yderligere 28,5 mio. kr. frem mod 2020.
- Fokusering af miljøgodkendelser
Regeringen vil omlægge miljøreguleringen, så der i højere grad stilles krav til virksomhedernes udledning til miljøet fremfor virksomhedernes produktionsniveau. Det vil sikre virksomhederne større fleksibilitet i deres produktion uden at øge miljøbelastningen.
Endvidere vil regeringen igangsætte en analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) med henblik på at tage stilling til harmonisering i forhold til niveauet i vores nabolande. Det kan reducere virksomhedernes omkostninger. Endelig vil regeringen indføre anmelderordninger for virksomheder og landbrug.
Kilde: Regeringens forslag til en vækstpakke 'Danmark helt ud af krisen'