Brancheforening: CO2-afgiften risikerer at modarbejde mere klimavenlig fødevareproduktion

Når både danske og udenlandske fiskere i stigende grad nu vælger at lande deres fangster i Norge, reduceres tilførslen af råvarer til de danske forarbejdningsvirksomheder. Denne udvikling har taget voldsom fart siden indførelsen af CO2-afgiften ved årsskiftet.

Ifølge data fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er der i årets første to måneder sket en markant forskydning i landingsmønstrene. Sammenlignet med samme periode sidste år blev der landet 30 procent flere fisk i udenlandske havne, mens landingerne i Danmark faldt med 27 procent.

Det sætter forarbejdningsindustrien og havne i de kystnære samfund under et voldsomt pres.

Afgiftens utilsigtede konsekvenser

Intentionen med afgiften er at fremme en grøn omstilling af fiskeriet. Dog er den nødvendige teknologi til alternativer til diesel endnu ikke tilstrækkeligt udviklet til at udgøre et reelt valg for fiskerne.

Konsekvensen er, at mange fartøjer nu sejler længere for at lande og tanke i Sverige og Norge, hvilket mindsker aktiviteten i danske havne og øger det samlede CO2-udslip fra fartøjerne.

Derfor er det også min klare opfordring, at afgiften i det mindste bør suspenderes midlertidigt, indtil grøn teknologi er mere realistisk.

Anne Mette Bæk
Direktør, Marine Ingredients Denmark

Der er akut behov for at balancere klimaambitioner med hensynet til både beskæftigelse og forsyningssikkerhed, så fiskeriets grønne omstilling sker på en måde, der ikke undergraver hele værdikæden.

For nylig faldt der dom i den voldgiftssag, som EU anlagde mod Storbritannien i forbindelse med landets beslutning om at forbyde tobisfiskeri i britisk farvand.

Den Faste Voldgiftsret i Haag gav EU medhold og vurderede, at forbuddet mod fiskeri i den engelske del af Nordsøen var uforholdsmæssigt, og dermed i strid med handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien.

Afgørelsen blev modtaget med tilfredshed i fiskeri- og forarbejdningssektoren, hvor tobisfiskeriet spiller en væsentlig rolle.

Tobis anvendes primært til produktion af fiskemel og fiskeolie – ingredienser, som er centrale i foder til akvakultur, og dermed understøtter produktionen af opdrætsfisk. Produkterne indeholder essentielle næringsstoffer, som er vigtige for dyrs og menneskers sundhed.

Danmark har en betydelig andel af EU's tobiskvote i Nordsøen og er samtidig blandt de førende producenter af fiskemel og fiskeolie i Europa. Marine ingredienser fra tobis bidrager til en ressourceeffektiv og bæredygtig fødevareproduktion med et relativt lavt miljø- og klimaaftryk.

Risikerer at modarbejde målet

Den danske CO2-afgift har nu ført til, at en stigende andel af den begrænsede mængde tobis landes i udlandet – særligt i Norge. Vores opgørelse viser, at der er landet knap 10.000 tons tobis i Danmark i første uge i maj.

Ifølge norske Sildelaget er der i alt landet knap 5.000 tons tobis i Norge i første uge af maj til produktion af fiskemel og fiskeolie, hvor der ellers ikke blev landet tobis samme periode sidste år – det er fartøjer, der ellers normalt altid har landet deres tobis i Danmark. 

Danske opkøbere forsøger at imødegå udviklingen ved at tilbyde konkurrencedygtige priser, men kan ikke konkurrere med den ekstra udgift, den danske CO2-afgift har pålagt fiskere, som ønsker at lande i Danmark.

Det er en kompleks situation, hvor den danske CO2-afgift – på trods af gode intentioner – risikerer at modarbejde målet om en mere klimavenlig fødevareproduktion.

Tobissagen er blot derfor et eksempel på, hvordan ingen vinder med CO2-afgiften.

Suspendering af CO2-afgiften bør prioriteres under fiskeriforhandlinger

Fiskeriforhandlingerne er fortsat i gang, om end tempoet er langsommere, end vi havde håbet.

I den forbindelse er det afgørende, at beslutningstagere anerkender de betydelige konsekvenser, som den nuværende CO2-afgift har for forarbejdningssektoren.

Derfor er det også min klare opfordring, at afgiften i det mindste bør suspenderes midlertidigt, så ingen fartøjer skal betale afgiften, indtil grøn teknologi er mere realistisk.

Hvis målet er at bevare arbejdspladser i de kystnære områder, styrke Danmarks selvforsyningsevne og fremme en mere klimavenlig fødevareproduktion, bør det overvejes, om afgiften i sin nuværende form er den rette vej at gå.

Med den nødvendige politiske vilje er det stadig muligt at finde løsninger, der både tilgodeser klimaet og sikrer sektorens fremtid, før konsekvenserne bliver uoprettelige.