Debat

Mindre madspild og mere grøn vækst

MADSPILD: Vi har brug for et paradigmeskift i samfundet, hvis vi skal begrænse madspildet i Vesten. Det mener Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Selina Juul
Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

Meget var der at fejre, da Europa-Parlamentet fornylig vedtog en resolution om at forpligte EU til en halvering af madspildet inden år 2025. Stop Spild Af Mad medunderskrev i 2010 den internationale erklæring "Joint Declaration Against Food Waste", som blev overdraget til EU og FN. Erklæringen ville forpligte bl.a. EU til at halvere af madspildet inden år 2025, og derfor er det en ekstra glæde for os at se, at EU er begyndt at gøre noget ved sagen.

Alt peger på grøn omstilling
Grøn vækst og mindre madspild var på dagsordenen under mit møde med fødevareminister Mette Gjerskov i begyndelsen af januar. Heldigvis ser man flere og flere eksempler på virksomheder og institutioner, der seriøst er begyndt at arbejde med grøn omstilling.

Grøn omstilling versus overforbrug var også temaet på den tyske regerings konference "3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012" - en optakt til FN's Rio+20 konferencen - som jeg talte på sidst i januar.

Når man betragter fremtidsudsigterne i det store perspektiv, er de ret dystre, medmindre vi snart gør noget. Dilemmaet består i Vestens overforbrug, som allerede i 2030 vil kræve ressourcer svarende til to jordkloder. Med BRIC-landenes voksende overforbrug oveni, som følger i Vestens fodspor, er vi på vej ind i en fremtid med voldsom mangel på ressourcer. Den nye FN rapport viser, at om blot 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand.

En håndgribelig løsning
At finde løsningen på dette globale problem er ikke nemt. Der er mange interesser på spil - ikke mindst de økonomiske. Og omstillingen vil tage lang tid - det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Men et håndgribeligt indsatsområde, som allerede kan implementeres i dag, er at minimere madspild. Nye tal fra EU viser, at det nuværende madspild i EU udgør 89 mio. ton. Allerede i 2020 forventes det at nå 126 mio ton, svarende til en stigning på 40%, hvis ikke vi handler i tide.

Mindre madspild betyder ikke mindre vækst. Tværimod skal væksten fortsætte, men den skal helst være grøn. En detailkæde, der årligt smider tonsvis af god mad ud, kan overveje den engelske kæde Tesco's model og sælge fødevarer, som udløber samme dag, til nedsatte priser. Derved begrænses madspildet, renovationsomkostninger spares, og butikken sikres en ekstra indtjening.

Et paradigmeskift
Men forbrugere må også tage et medansvar i dette nye paradigmeskift. Skal man bruge mælken samme dag, behøver man ikke at tage mælken med den længste holdbarhed på butikkens bagerste hylde. Har man tendens til altid at øse for meget op på tallerkenen i kantinen, bør man overveje at øse mindre op - og hellere gå to gange op til buffeten. Og så videre.

Forbrugere er en vigtig brik i kampen mod madspild, og derfor har Stop Spild Af Mad, Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet indgået et samarbejde om en omfattende national kampagne om mindre madspild i 2012 rettet mod forbrugere. Arbejdet er allerede i fuld gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00