Bliv abonnent
Annonce

Om få år bliver minkavl forbudt i hele Europa

Over 20 lande i Europa har allerede vedtaget forbud mod minkavl. Arkivfoto.
Over 20 lande i Europa har allerede vedtaget forbud mod minkavl. Arkivfoto.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
20. juni 2025 kl. 15.30

Den nordamerikanske mink er ét blandt 26 dyr, der nu er blevet omkategoriseret som invasive arter.

Den nye klassificering af mink betyder, at minkavl fra 2027 bliver forbudt i hele Europa.

Danmark stemte imod lovforslaget, men der skal 35 procent af EU's befolkning (repræsenteret via medlemsstaterne red.) til, før et forslag kan blive nedstemt, og derfor blev forslaget godkendt.

EU-landene har to år til at udfase produktion af minkavl, men den danske delegation arbejder allerede på at få vedtaget en særordning, som giver de danske minkavlere mulighed for at fortsætte produktionen trods den nye lov.

Hvis Danmark får godkendt ansøgningen om en særordning, er det dog kun minkvirksomheder, der allerede eksisterer, der vil være undtaget forbuddet.

Kampen om klassificeringen af de nordamerikanske (slet) mink som invasiv art er ikke ny. Allerede i 2013 kunne Altinget fortælle om de stridige kampe, der har udfoldet sig om minkene det lille pelsdyr.

Siden da er støtten til minkindustrien dog skrumpet. Holland forbød minkavl i 2015, og det samme gjorde Polen i 2020.

Læs også

En branche i knæ

I 2023 genåbnede man igen produktionen af det bløde minkpels i Danmark, efter hele branchen blev lukket ned under covid-19 pandemien. 

Derfor er der stadig hundredevis af minkfarme, der står tomme. Men der er alligevel flere minkavlere, der har genstartet forretningen. Og den gruppe kan nu komme i klemme, frygter brancheforeningen Danske Mink. 

Den danske regering tabte, og dyrene vandt. Det er en fantastisk nyhed.

Carl Valentin
Dyrevelfærdsordfører for SF

"Hvis minken listes (som invasiv art, red.), vil disse farme ikke længere have mulighed for at genoptage drift, men vil heller ikke have modtaget nogen form for kompensation," siger Louise Simonsen, formand for Danske Mink til fagpressen.eu

Louise Simonsens frygt går på, at de minkavlere som valgte at genopstarte produktionen efter 2023, frasagde sig retten til erstatningen på baggrund af nedlukningen af minkavl i Danmark. 

Erstatningen – der gik fra et skøn på 4,3 milliarder til 29 milliarder – er nemlig kun tilegnet de produktioner, der blev lukket ned under covid-19 pandemien, og de kan derfor ikke få erstatning, hvis de bliver lukket ned af den nye lov fra EU. 

I SF er man dog positivt stemt over de nye regler fra EU. I en pressemeddelelse fra Anima siger SF's dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin:

"Den danske regering tabte, og dyrene vandt. Det er en fantastisk nyhed. At Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre alligevel vil søge dispensation for loven er mildest talt pinligt. Men det er heldigvis både tvivlsomt, om de får den, og uanset hvad der sker, vil nye minkfarme ikke kunne starte op i Danmark. Det er en kæmpe sejr for naturen og dyrene."

Læs også

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026