Vi kender målet, vi kender vejen - nu skal vi ud over stepperne
Af Ole Linnet Juul
Branchedirektør, DI Fødevarer
Den gode nyhed er, at der er bred enighed om, hvad der skal til for at styrke fødevarebranchen. Den dårlige nyhed er, at for hver dag, vi tøver med at sætte handling bag ordene, kommer vi længere væk fra at realisere et fantastisk potentiale: at øge fødevareeksporten med 30-50 milliarder kroner årligt og dermed skabe op imod 25.000 arbejdspladser.
VækstTeam og Natur- og Landbrugskommission viser vejen
Tallene er regeringens Vækstteam for fødevarers kontante bud på fødevarebranchens muligheder. Hertil fulgte anbefalinger til, hvordan det skulle føres ud i livet. Kort tid efter fulgte Natur- og Landbrugskommissionens rapport - også med en række konkrete forslag.
Mange af anbefalingerne handler ganske enkelt om, at vi skal gøre mere af det, vi er bedst til. Når den danske ingrediensbranche sidder på 14 procent af verdensmarkedet, skal vi bakke op med forskning og med at rydde administrative barrierer af vejen. Når et højt niveau for fødevaresikkerhed sælger mælk til høje literpriser, skal vi sikre os, at vi løbende udvikler og tilrettelægger vores fødevarekontrol til at håndtere udfordringerne. Når verden i stigende grad efterspørger løsninger på helbredsudfordringer, skal vi være parate og dygtige til at levere sundhedsfremmende fødevarer. Og når vi skal producere flere råvarer, for eksempel korn, der kan bruges til brød, foder og øl, skal vi have mere gang i nye ressourceeffektive teknologier, nytænke vores styringssystemer mv.
Regeringen har fulgt op på anbefalingerne med en Vækstplan for Fødevarer og med brede aftaler om vækst, der skal få Danmark ud af krisen. Det vil vi gerne kvittere for fra DI Fødevarers side.
Ole Linnet Juul
Branchedirektør, DI Fødevarer
Papir er taknemmeligt – men succes kræver handlinger
Regeringen har fulgt op på anbefalingerne med en Vækstplan for Fødevarer og med brede aftaler om vækst, der skal få Danmark ud af krisen. Det vil vi gerne kvittere for fra DI Fødevarers side.
Vi vil også kvittere for, at man fra politisk hold bredt anerkender, at fødevarer er en dansk styrkeposition. Men vi er ikke nået til den position ved at sidde med hænderne i skødet. Det har krævet handlinger. Konkurrencen er hård, så vi skal lægge os i selen for, at produktiviteten og konkurrenceevnen ikke svækkes med tiden. Det kræver visioner, prioritering og enighed om retningen. Det kræver samarbejde mellem politikere, embedsmænd, organisationerne og virksomhederne.
Godt begyndt, men arbejdet fortsætter
Målet er klart: vækst. Vejen er lige så tydeligt beskrevet: Styrk råvaregrundlaget. Fokusér forskningen. Smidiggør reguleringen. Og sæt fart på eksporten. Vi har potentialerne, og de første skridt er taget - nu handler det om at komme videre ud over stepperne.
Emner i denne artikel
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Familielandbrug slår alarm over udviklingen i landbruget: ”Det er en landbokultur, der forsvinder”
- Her er de nye regeringsudvalg













