Stadig for få udlændinge i dansk forskning

Der er stadig alt for få udlændinge i dansk forskning. Det slog Danmarks Forskningspolitiske Råd fast i deres årsrapport, der for nyligt blev præsenteret på et stort anlagt pressemøde. Kun 10 procent af alle forskere på de danske universiteter havde i 2006 (året med de nyeste tal, rådet kan præsentere) udenlandsk baggrund.

Det kniber gevaldigt
Og selvom tallene er noget bedre for enkelte fag - for de tekniske videnskaber er tallet helt oppe på 23 procent - ser det samlet set alt for ringe ud, mener Forskningspolitisk Råds næstformand, Leif Kjærgaard.

"Vi mener i rådet, at der er alt for få udlændinge i dansk forskning, og at man burde gøre meget mere for at få nogle flere ind. Især siger vi, at med den voldsomme forøgelse i antallet af ph.d.-studerende i Danmark, så skulle man se noget mere efter at få nogle flere udenlandske ph.d.-studerende. Det kniber det jo i øjeblikket ganske gevaldigt med."

Danske universiteter i verdensklasse
For at tiltrække flere udenlandske forskere anbefaler rådet blandt andet, at man arbejder på at ruste de danske universiteter til at konkurrere internationalt.

"Vi tror, det kniber så meget, fordi at vi ikke har nogen universiteter, der er helt oppe i topklasse. Derfor er Danmark ikke lige det første sted, de unge mennesker tænker på, når de skal søge ud. De søger i stedet til USA og England," siger Leif Kjærgaard til Altinget.

Tallene passer ikke
Men der er slet ikke grund til bekymring. I virkeligheden er der langt flere udenlandske forskere i Danmark, end Forskningspolitisk Råds tal viser. Det mener Svend Hylleberg, professor og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

"Jeg tror ikke på de tal, som rådet kommer med. Jeg har selv været institutleder og ph.d.-udvalgsformand i den periode, som rådet henviser til, og jeg har selv haft flere udenlandske ph.d.-studerende end det samlede tal for udenlandske forskere, som rådet kommer frem til. Og så må der jo være sket en fejl et eller andet sted," siger Svend Hylleberg, der dog medgiver, at det kan se anderledes ud på for eksempel dansk litteratur, fordi der ikke er stor udenlandsk interesse for et sådant fag.

Fejl i dataindsamling
Han mener, at fejlen må være sket i forbindelse med den dataindsamling, der har fundet sted på universiteterne, og som universiteterne og Rektorkollegiet har stået for. Blandt andet har der været uvished omkring, hvad det vil sige at være udlænding - er det for eksempel, at man er af udenlandsk herkomst eller blot, at man har taget sin uddannelse i udlandet.

Kritik preller af
Hyllebergs kritik preller dog af på Leif Kjærgaard.
"Jeg tror, de tal, som Rektorkollegiet og de danske universiteter har fremlagt, er meget rigtige. Man kan sagtens finde steder, hvor det ser bedre ud, end det, vi siger, men så er der også steder, hvor det ser værre ud," siger Leif Kjærgaard og fortsætter:  

"Vi har gjort meget for at se på tallene, for vi blev også kritiseret for et år siden, da vi sagde noget tilsvarende. Så derfor har vi gjort meget for at se på tallene. Jeg tror altså, at de er rimelig gode."

Tiltag hilses velkommen
Leif Kjærgaard og Svend Hylleberg kan dog blive enige om én ting: Der er behov for flere udlændinge i dansk forskning. For på trods af Svend Hyllebergs kritik af rådets tal hilser han stadig anbefalingen af flere udenlandske forskere til Danmark velkommen - selvom der er mange, er der stadig behov for flere.

"Processen omkring, at Danmarks ph.d.-studerende tager stillinger i udlandet, og at vi hyrer udlændinge, anser jeg for at være overordentlig gavnlig. Så jeg er fuldstændig enig i rådets anbefaling om, at der skal flere udlændinge til. Jeg mener, at det er en af de vigtigste processer til at fremme kvaliteten i dansk forskning."