Årets bedste skolebyggeri er fundet
Nohrcon har kåret Det Kongelige Bibliotek på Aarhus Universitet som årets bedste skolebyggeri.
Det skriver Building-Supply.
Det er første gang i fem år, at prisen går til et renoveringsprojekt og ikke en ny skole. Projektet, der er tegnet af Arkitema med Moe som rådgivende ingeniør, omfatter et nyt biblioteks- og studiemiljø i fire etager.
Juryen roser vinderprojektet for at have nytænkt biblioteksfunktionerne samt de faglige og sociale miljøer. Bibliotekets ledelse er glad for den anerkendelse, der følger med prisen.
"Vi har gennem flere år arbejdet på at udvikle studiemiljøet, og derfor er vi glade for, at vi har fået denne pris," siger vicedirektør Erik Hofmeister fra Det Kongelige Bibliotek.
I det renoverede bibliotek finder man blandt andet en 52 meter lang snoet bænk samt en næsten syv meter høj reol. For at styrke studiemiljøet er der udbygget et underjordisk studietorv med studiefaciliteter. Her findes bordtennis, gaming-område, massagestole og væksthuse.
Det Kongelige Bibliotek blev fundet som vinder gennem en offentlig afstemning i kombination med en jury af uafhængige eksperter.
De andre nominerede projekter var:
- Glødelampen (VUC Syd), Aabenraa
- Kalvebod Fælled Skole, København
- Nøvling Skole, Gistrup, Aalborg Kommune
- Skovbakkeskolen, Odder.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger






















