Akkrediterings-chefer: Nyt kvalitetstjek kan styrke uddannelserne

DEBAT: Uddannelser i Danmark kan styrkes ved at indføre et tredje ben i kvalitetstjekket: peer reviews af uddannelserne, som vi kender det fra forskningsverdenen. Det skriver akkrediteringscheferne Anette Dørge og Per B. Christensen.

Af Anette Dørge og Per B. Christensen
Hhv. direktør, Danmarks Akkrediteringsinstitution, og formand, Akkrediteringsrådet

Vi kan godt styrke uddannelseskvaliteten i Danmark, og vi kan godt styrke systemet til sikring af uddannelseskvalitet.

I dag går den eksterne kvalitetssikring af de videregående uddannelser på to ben – men det ene ben halter lidt, de to ben går ikke helt i takt, og tilføjelsen af et nyt, tredje ben ville styrke indsatsen.

Lad os uddybe: Med akkrediteringssystemet sikrer vi primært, at den enkelte hele uddannelsesinstitution har et tilstrækkeligt veludviklet og velfungerende kvalitetssikringssystem, der også virker i praksis.

Altså, at de rette forudsætninger for uddannelseskvalitet er til stede og fungerer. Det andet ben i den eksterne kvalitetssikring udgøres af censorsystemet. Det har hidtil haltet lidt.

Styrket censorsystem
Derfor er det meget positivt, at uddannelsesminister Søren Pind netop har offentliggjort en række tiltag, der skal styrke censorsystemet. Blandt de gode takter finder man blandt andet en indsats for, at censorsystemet kommer til at arbejde mere på tværs af beslægtede uddannelser, og at censorkorpsene reelt bliver landsdækkende.

Der er også grund til at glæde sig over, at censorernes arbejde og deres feedback til uddannelsesinstitutionerne fremover skal indarbejdes af uddannelsesinstitutionerne som en del af deres kvalitetssystem.

Censorerne opnår stor indsigt i kvalitetsniveauet på uddannelserne, og den viden bør naturligvis inddrages i institutionernes arbejde for høj uddannelseskvalitet.

Hvor godt det lykkes, vil fremover blive afdækket som en den af den store kvalitetsvurdering, som vi gennemfører i form af institutionsakkreditering af alle videregående uddannelsesinstitutioner.

Dermed kobles akkrediteringssystemet, censorsystemet og de enkelte uddannelsesinstitutioner fremover endnu bedre sammen om det fælles mål: høj uddannelseskvalitet.

Brug for et tredje ben
Derudover kan der være god grund til at tilføje et nyt, tredje ben i sikringen og udviklingen af uddannelseskvaliteten.

For mellem akkreditering på institutionsniveau og censorsystemets fokus på den enkelte studerende er niveauet derimellem – nemlig den enkelte uddannelse – gledet i baggrunden.

Tidligere fokuserede akkrediteringssystemet på de enkelte uddannelser én for én – både de eksisterende og alle de nye, som uddannelsesinstitutionerne ønskede at oprette.

Men i dag fokuserer akkrediteringssystemet mere på hele uddannelsesinstitutioner, mens akkreditering af den enkelte uddannelse er i gang med sin udfasning.

Det er samlet set en god bevægelse i den rigtige retning. Efter mange år med uddannelsesakkrediteringer har mange af uddannelsesinstitutionerne udviklet egne, interne systemer, der er tilstrækkeligt stærke til at sikre og udvikle kvaliteten af deres uddannelser. Det arbejde styrker processen med institutionsakkreditering dem i.

Men det betyder samtidig, at vi er kommet længere væk fra ekstern afdækning af den enkelte uddannelses kvalitet. Spørgsmålet er, om vi er kommet for langt væk?

Vi foreslår, at der i særligt udvalgte tilfælde foretages eksterne kvalitetsvurderinger af enkelte uddannelser eller uddannelsesgrupper. Opstår der mistanke om utilstrækkelig kvalitet, skal der skrides ind.

Hvis censorerne eller andre får mistanke om for lavt niveau på en uddannelse, bør et eksternt system ”aktiveres”. Muligheden ligger der faktisk allerede med de nuværende regler.

Men den er endnu aldrig blevet anvendt, og derfor er det også godt, at uddannelsesministeren præciserer muligheden som et af sine tiltag til et styrket censorsystem. Hvordan skal sådan en udtagning til ekstraordinært kvalitetstjek så skrues sammen?

Brug eksisterende mekanismer
I forenklingens navn er det i hvert fald vigtigt, at vi ikke opfinder en masse nye mekanismer, men i stedet udvikler dem, der allerede er.

Indholdsmæssigt vil vi foreslå, at der bliver tale om peer reviews af uddannelserne, som vi også kender det fra forskningsverdenen.

Systemet må endelig ikke blive tungt, men bør være en smidig peer-baseret vurdering af uddannelsens faglige niveau, indhold og undervisningskvalitet, gennemført af et profileret, anerkendt fagpanel med solid indsigt i fagområdet.

Dermed adskiller panelsammensætningen sig fra det, vi kender fra akkreditering, hvor panelet er mere bredt sammensat til at afdække en længere række af forhold relateret til kvalitet, relevans, kvalitetssikring og studenterforhold.

I Sverige er man netop nu i gang med et lignende pilotprojekt, hvor større uddannelser fra politisk hold kan udtages til peer-baseret granskning på tværs af en række videregående uddannelsesinstitutioner. Erfaringerne herfra skal blive spændende at følge.

Her i Danmark vil vi med en triangulering af institutionsakkreditering, et styrket censorsystem og peer-baserede uddannelsesevalueringer ved mistanke om utilstrækkelig kvalitet kunne opnå et endnu stærkere og mere sammenhængende system til at sikre og udvikle kvaliteten af alle vores uddannelser.

Forrige artikel Ny temadebat: Går vi den rigtige vej med det nye forskningskatalog? Ny temadebat: Går vi den rigtige vej med det nye forskningskatalog? Næste artikel Dansk Erhverv: Forskning er et rammevilkår for erhvervslivet Dansk Erhverv: Forskning er et rammevilkår for erhvervslivet
  • Anmeld

    Jens Bennedsen · Centerleder ST Learning Lab

    kvalitetssikring eller kjvalitetsudvikling?

    Det kan være at en mere frugtbar fremgangsmåde var obligatoriske selvevalueringer hvis formål var kvalitetsudvikling og som ikke bliver kontrolleret. De kan danne baggrund for, at den enkelte uddannelse ser hvilke elemeter den har de største udviklingspotentialer indenfor og så parres med en anden uddannelse (som har andre ønsker til forbedring) og derefter får de gode praksiser måder at vandre. På ingeniøruddannelsen på Aarhus Universitet har vi i hvert fald rigtig god erfaring med et sådant system - se www.cross-sparring.eu

  • Anmeld

    Martin P. Bendsøe · Professor, særlig rådgiver.

    Regelgrundlaget kræver allerede peer review.

    Man skal være opmærksom på, at der i den eksisterende akkrediteringsbekendtgørelse står (Bilag 1 (Kriterier for institutionsakkreditering, Kriterium 4, punkt 6):
    "Institutionen skal sikre, at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterne eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse".
    I DTU's optik er det peer-evaluering. På DTU har vi således et system med kombineret ekstern og separat intern peer-evaluering, med selv-evalueringsrapport og besøg af eksterne, internationale fageksperter. Dette var indeholdt i dokumentationen ved DTU's institutionsakkreditering.

  • Anmeld

    Anette Dørge · Direktør

    Intern og ekstern kvalitetssikring er ikke hinandens modsætninger

    Selvevaluering er et rigtig godt metodegreb i en evalueringsproces, og kan ganske rigtig fremme den interne udvikling, Det står ikke i modsætning til det eksterne kvalitetssikring. I akkreditering indgår også selvevaluering.
    I forhold institutionsakkreditering er det også rigtigt, at institutionen skal kunne vise, at man har en velfungerende praksis for evalueringer af egne uddannelser med involvering af eksterne eksperter. Disse evalueringer er inde for institutionens egne rammer.
    Det nye, som vi foreslår i artiklen , er behovet for - i helt særlige tilfælde - at kunne udtage uddannelser eller en gruppe af beslægtede uddannelse PÅ TVÆRS af institutionerne til et eksternt tjek med brug af peers, i tilfælde af, at der er mistanke om kvalitetsvigt eller faldende niveau. I identifikationen af disse "særlige tilfælde" kan censortilbagemeldinger udgøre en potentiel kilde

  • Anmeld

    Jens Bennedsen · Centerleder ST Learning Lab

    Fra den virkelige verden

    Efter netop at have gennemgået alle kursusevalueringer for vore kurser i foråret kan jeg konstatere 1) spredningen er større indenfor en uddannelse end mellem uddannelser, så vil ét problematisk kursus betyde at "systemet aktiveres"? Det er jo ét kursus censorer ser og ikke den samlede uddannelse. 2) censorer ser det som er (dvs de kurser der er), så hvordan skal censorer kunne opfange f.eks. manglende fokus på interpersonelle kompetancer (hvis det er et krav)- de kunne jo meget let blive adresseret i andre kurser 3) Dem som arbejder med uddannelserne VIL kvalitet - der bliver reageret prompte på problematiske evalueringer så kvaliteten kan øges 4) De studerende ønsker at lære, så de skal nok via deres stemme i f.eks. evalueringessammenhæng gøre opmærksom på kvalitetsudfordringer (jeg kan jo let læse indlægget som om at det system vi har i dag mangler kvalificerede data til at identificere de eventuelle problematiske kurser. Lad os nu fokusere på at bruge ressourcerne på at gøre vores gode uddannelser ENDNU bedre i stedet for unødig systemer efter problematiske kurser som allerede bliver håndteret i dag.