Bliv abonnent
Annonce
Om  
Per Holten-Andersen

CBS skal finde en ny rektor

17. april 2018 kl. 16.01

CBS-rektor Per Holten-Andersen har besluttet at træde tilbage i begyndelsen af næste år. 

Han har bestridt stillingen siden januar 2012 og siger i en pressemeddelelse, at han har haft nogle fantastiske år i spidsen for en af verdens største og bedste business schools.

"CBS er karakteriseret ved god undervisning, et højt forskningsniveau, dedikerede medarbejdere og stærkt engagerede og dygtige studerende. Jeg skylder alle en stor tak for samarbejdet," siger han i pressemeddelelsen. 

Per Holten-Andersen træder tilbage, da han ønsker at bruge mere tid med sin familie.

”Nu har min familie brug for, at jeg fokuserer lidt ekstra på dem. Det ser jeg frem til efter et langt arbejdsliv," siger han. 

Per Holten-Andersen har tidligere været rektor på KVL – Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Dekan for Det Biovidenskabelige Fakultet – KU-LIFE.

I december 2018 vil der blive afholdt en afskedsreception for Per Holten-Andersen. Det vides endnu ikke, hvem der skal overtage posten. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026