Dekaner: Får midler til den fri forskning også sparekniven?

Af Allan Flyvbjerg og Ole Steen Nielsen
Hhv. Sundhedsdekan og prodekan for forskning, Aarhus Universitet

Universiteterne kan - om nogen - mærke, at der blæser nye vinde fra den nye uddannelses- og forskningsminister. Der lægges op til heftige besparelseskrav på uddannelserne, og ministeren har tidligere været skeptisk overfor afsatte midler til den fri forskning.

Først var det de universitetsstuderende, der fik en opsang med på vejen. De skulle vide, at universitetet ikke er et ’Paradise Hotel’, hvor man slapper af. I forrige uge kom turen så til ”den kornfede uddannelsessektor”. Den bliver de næste fire år underlagt et besparelseskrav på to procent om året. Eller ’omprioriteringsbidrag’, som ministeren selv kalder det.

Mon Det Frie Forskningsråd er næste punkt på ministerens sorte liste?  

Gentagne trusler om nedlæggelse
Før Esben Lunde Larsen (V) indtog ministerkontoret, luftede han gentagne gange ideen om at nedlægge Det Frie Forskningsråd og lægge det ind under Grundforskningsfonden.

Det er mindre end et år siden, at Esben Lunde Larsen som Venstres daværende forsknings- og uddannelsesordfører til Politiken udtalte, at Det Frie Forskningsråd har en ’verdensfjern forståelse af’, hvad offentlige forskningsmidler skal bruges til. Og i april 2013 skrev han oven i købet en hel kronik med overskriften ’Nedlæg Det Frie Forskningsråd’.

Selvom de aktuelle politiske vinde blæser i retningen af mere strategisk og erhvervsrettet forskning, der - måske - hurtigere kan ses på den nationale bundlinje, er der god grund til at fremhæve betydningen af, at der fortsat afsættes midler til den spæde ’skøre forskningsidé’.

Allan Flyvbjerg og Ole Steen Nielsen
Sundhedsdekan og prodekan for forskning, Aarhus Universitet

Behov for Det Frie Forskningsråd
I dag findes der tre offentlige finansieringskilder til dansk forskning: Innovationsfonden, Grundforskningsfonden og Det Frie Forskningsråd. Alle tre er uvurderlige og uundværlige kilder til at fremme dansk forskning og udvikling.

Innovationsfonden er tydeligt målrettet iværksættere og forskere med projekter, der umiddelbart kan skabe vækst og arbejdspladser. Grundforskningsfonden giver støtte til danske Centre of Excellence, som er store grundforskningssatsninger, der i praksis vil gives til og drives af etablerede og erfarne forskere med tunge forsknings-CV’er.

Og så er der Det Frie Forskningsråd, hvis formål er at ’støtte og fremme de mest originale ideer og initiativer i den danske forskning’.

Selvom de aktuelle politiske vinde blæser i retningen af mere strategisk og erhvervsrettet forskning, der - måske - hurtigere kan ses på den nationale bundlinje, er der god grund til at fremhæve betydningen af, at der fortsat afsættes midler til den spæde ’skøre forskningsidé’. Det Frie forskningsråd udmærker sig ved netop at give plads til nye og måske skæve ideer fra ikke mindst yngre forskere i starten af deres forskningskarriere.

Grundforskning fra neden
De skæve ideer bidrager i høj grad også til at fremme den innovation, der betragtes som afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Ved de danske universiteter er der mange gode eksempler på forskningsideer, der startede i det små og det nørdede, men som er endt med at komme det omgivende samfund til gavn, enten i form af en ny sygdomsbehandling, et teknologisk gennembrud, et nyt patent eller en eksportsucces.

Vi er derfor helt enige med den danske nobelprismodtager Jens Christian Skou, der har formuleret det meget præcist: ’Grundforskningen skal ikke styres ovenfra, men nedefra. Det skal være forskernes ideer, der bestemmer, hvad der skal forskes i. Programbevillinger og strategiplaner tvinger forskere til at søge hen, hvor pengene er, men at lade pengene bestemme, hvad der skal forskes i, fører til middelmådighed’.

Efter vores mening, har vi altså et fornuftigt 3-strenget fundament for offentlig dansk forskningsfinansiering.

International anerkendelse
Inden der træffes overilede beslutninger om Det Frie Forskningsråds fremtid, er det desuden værd at huske på, at rådet for mindre end et år siden fik topkarakter af et uafhængigt internationalt ekspertpanel i en evaluering bestilt af Folketinget.

Ekspertpanelet, der bestod af topforskere fra Europa og Canada, fremhævede danske grundforskere som blandt de bedste i verden, og at det statslige system, der finansierer dem, fungerer ualmindeligt godt. Ekspertpanelet konkluderede derfor, at ’Taget i betragtning at danske forskningsfinansierende fonde i høj grad udgør et imponerende sundt økosystem, bør der ikke laves grundlæggende organisatoriske ændringer i det velfungerende system’.

Ministeren har da også for nyligt udtalt, at der ikke er aktuelle planer om at ændre den danske forskningsstruktur. Det må vi håbe, at han holder fast ved….