Debat

DI: Giv os eliteuniversitetet tilbage

DEBAT: Det var forvandlingen fra eliteuniversiteter til masseuniversiteter, der gjorde, at filosofikum i sin tid blev afskaffet. Måske er det på tide at starte en bevægelse mod eliteuniversitetet igen, skriver Charlotte Rønhof fra Dansk Industri.

Man skal lade sig inspirere af de bedste, såsom Harvard University, skriver Charlotte Rønhof fra DI.
Man skal lade sig inspirere af de bedste, såsom Harvard University, skriver Charlotte Rønhof fra DI.Foto: Creative Commons
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Baseret på Altingets debatserie om indførelsen af et filosofikum kan man konstatere en bred enighed om, at idéen er forfriskende, men også vanskelig at indføre i praksis.

I forhold til universiteterne minder lektor Hans Hauge fra Aarhus Universitet os fint om, at filosofikum blev afskaffet i takt med forvandlingen af eliteuniversitetet til et masseuniversitet. Og at universiteterne er lavet grundlæggende om og opsplittet i utallige centre og specialer, der intet har med hinanden at gøre, ud over at de ligger på samme universitet.

Derfor kan et filosofikum, som ministeren foreslår det, ikke indføres.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Men, som jeg var inde på i mit tidligere indlæg, så understreger ministerens ønske om et filosofikum måske, at tiden netop er inde til en bevægelse væk fra masseuniversitetet og over mod eliteuniversitetet.

De fleste er efterhånden enige om, at der bliver optaget mange studerende på universiteterne, som ikke har motivationen eller forudsætningerne for at tage en universitetsuddannelse.

Universiteterne skal være for de dygtigste, og det er de langt fra i dag.

Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri

Det er en skam
Det er en skam for de studerende selv, der risikerer unødige nederlag og en uddannelse, de reelt ikke kan omsætte til et interessant arbejdsliv. Det er en skam for de medstuderende, som får et ringere fagligt og socialt studiemiljø, og det er en skam for samfundet, der kunne anvende ressourcerne bedre.

Der er derfor behov for et øget fokus på faglighed og motivation ved optagelsen. Københavns Universitet har allerede vist vejen ved at indføre et generelt karakterkrav for optagelse. Det bør flere universiteter lade sig inspirere af, ligesom man med fordel kan stille karakterkrav i udvalgte, relevante fag.

Universiteterne skal være for de dygtigste, og det er de langt fra i dag.

Der er dog ingen tvivl om, at et øget fokus på videnskabsteori og tværfaglighed - her i betydningen af forståelse for andre videnskabelige retningers grundfagligheder og principper - er en god idé.

Ser man på nogle af de universiteter, der uddanner de allerbedste kandidater på verdensplan, er det netop de studerendes evne til at forstå og indgå i kvalificeret samspil med resten af verden, der udvikles og opdyrkes.

På MIT, som Dansk Industris forsknings- og uddannelsesudvalg og de danske universitetsrektorer besøgte sidste sommer, er det ikke velanset, at de studerende fokuserer ensporet på ét område.

Underviserne fokuserer derfor på at give deres studerende viden inden for en bred vifte af fag.

Ministeren kan lade sig inspirere af de bedste
På Harvard University er kongstanken at give de studerende ”confidence to succeed in the world”. Det prioriteres, at der skal være plads til eksperimenter, og at de studerende skal have mulighed for at tage kurser og fag uden for deres fokusområde, så de udvider deres horisont og kommer ud af komfortzonen.

Det handler om en fælles anerkendelse af, at fagligheder og videnskabelige principper er forskellige, men at områderne skal supplere hinanden, hvis vi for alvor skal lykkes. Som erhvervsliv, demokrati og samfund.

Harvard og MIT kan gøre det, fordi det er eliteuniversiteter, fordi de kan vælge de bedste studerende, og fordi de har en økonomi, der giver rum til den slags eksperimenter og pædagogisk creme de la creme.

Det kan være svært at overføre til danske universiteter, som er underlagt helt andre rammebetingelser.

Men man kan håbe, at det også er idéen om at lade sig inspirere af verdens bedste universiteter, der ligger bag ministerens forslag om at indføre et filosofikum.

Dokumentation

Temadebat: Det moderne filosofikum

Skal alle studerende på videregående uddannelser bestå et filosofikum-forløb?

Det foreslår uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), at man genindfører, for at skabe “en fælles forståelse af, hvad vi er for en størrelse”.

Men er der overhovedet behov for at indføre et nyt filosofikum-forløb? Og hvordan skulle et sådant forløb i så fald se ud?

Det har Altinget spurgt en række debattører om. Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

0:000:00