DM: Kandidatreformen skaber et arbejdsudbud, som ingen efterspørger

Svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet

I den oprindelige aftale var et af de vigtigste elementer, at 20 procent af de studerende frem mod 2032 skal optages på "en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende arbejder og uddanner sig parallelt".

I denne uge er Kandidatudvalget langt om længe kommet med sin endelige plan for, hvordan kandidatreformen skal føres ud i livet, men der er endnu ikke blevet fundet en model for de nye erhvervskandidatuddannelser, som universiteternes rektorer, de studerende eller erhvervslivet kan se sig selv i.

Det virker helt hovedløst at komprimere uddannelsen så meget.

Camilla Gregersen, Janne Gleerup og Brian Arly Jacobsen
Hhv. forperson, DM, tiltrædende forperson, DM, forperson, DM Universitet

Konsekvensen er, at knap hver fjerde fremfor hver tiende studerende ender på en forkortet etårig uddannelse, hvor de skal lære det hele på den halve tid og ikke får en særlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

For at gøre ondt værre efterlader en etårig kandidatuddannelse ikke meget tid til den studerende, der vil tage et studiejob under uddannelsen, afprøve sine færdigheder i praksis og skabe et netværk.

Det virker helt hovedløst at komprimere uddannelsen så meget, når vi ved, hvor vigtigt det er at have tid til at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet allerede i studietiden.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser for eksempel, at det at have haft et relevant studiejob, projektorienterede forløb eller frivilligt arbejde hjælper de studerende til at få en god overgang til arbejdsmarkedet.

Læg dertil mindre mistrivsel og mindre dimittendledighed.

Potentielt uattraktive erhvervskandidater

Selv har Danmarks Evalueringsinstitut for nylig på baggrund af sin undersøgelse konkluderet, at kandidatreformen kan skade de nyuddannedes overgang til beskæftigelse – altså det stik modsatte af, hvad ambitionen med reformen var oprindeligt.

I den endelige afrapportering fremgår det desuden, at de nye erhvervskandidatuddannelser skal reduceres til 75 ECTS-point og 17 timers beskæftigelse om ugen for at undgå, at arbejdsbelastningen bliver for høj.

Frem for at give de studerende indhold og læring, der svarer til 120 ECTS-point, må de studerende nøjes med næsten det halve.

Det er ikke det, der er ånden i den politiske aftale, og vi er bekymrede for, om arbejdsgiverne overhovedet vil finde erhvervskandidaterne attraktive.

For hvorfor skulle en arbejdsgiver have lyst til at ansætte en erhvervskandidat i 17 timer om ugen, når det stort set svarer til at have en studentermedhjælper?

Det vil formentlig være både mere fleksibelt og billigere at ansætte en traditionel studentermedhjælper, da erhvervskandidaterne ikke får SU under deres uddannelse og derfor højst sandsynligt vil skulle have en højere løn.

Hvad skal vi med en uddannelse, hvor de studerende skal arbejde og uddanne sig parallelt, hvis erhvervslivet ikke er interesseret i at ansætte dem?

Med afrapporteringen er det desværre blevet helt tydeligt, at reformen ikke kommer til at indfri ambitionen om at bringe de studerende tættere på arbejdsmarkedet. 

Arbejdsudbud matcher ikke arbejdsmarkedets behov

Omvendt mangler kandidatreformen også blik for, hvad arbejdsgiverne egentlig efterspørger. Erhvervslivet har for længst meldt klart ud, at man foretrækker højt kvalificeret over mindre kvalificeret arbejdskraft.

Men en del af reformen er som bekendt at nedlægge hver tiende uddannelsesplads på landets bacheloruddannelser og dermed begrænse optaget på universiteterne.

At afskaffe hver tiende universitetsplads vil altså næppe have en effekt på de unges søgemønstre.

Camilla Gregersen, Janne Gleerup og Brian Arly Jacobsen
Hhv. forperson, DM, tiltrædende forperson, DM, forperson, DM Universitet

En af landets store erhvervsorganisationer Dansk Industri sagde det meget tydeligt for et par måneder siden: "Dansk erhvervsliv har brug for flere, ikke færre højtuddannede og eftertragtede kandidater."

Hvad skal vi med et større arbejdsudbud, hvis ikke det matcher, arbejdsmarkedets behov?

Da aftalen blev fremlagt forrige sommer, lød det, at optaget på universiteternes bacheloruddannelser skulle reduceres "med henblik på, at flere i fremtiden vil søge mod de professionsrettede bacheloruddannelser". 

Men siden aftalen blev vedtaget, har en analyse fra DM vist, at færre pladser på universitetsuddannelserne ikke får flere unge til at søge mod velfærdsuddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

Næppe effekt på søgemønstre

Selvom optaget på universiteterne er blevet begrænset med cirka 15 procent – på humaniora med knap 50 procent – mellem 2013 og 2023 via dimensioneringer, har det ikke haft en effekt på søgningen til for eksempel pædagoguddannelsen.

Så hvorfor skulle en dimensionering af universitetsuddannelserne virke denne gang? Det virker som om, man ikke har lært af historien.

På samme måde har en analyse fra Epinion vist, at der ikke er et overlap mellem de unge, der søger mod de humanistiske uddannelser på universitetet og de unge, der søger mod pædagoguddannelsen, blandt andet fordi unge oftest søger efter faglig interesse.

Meget peger på, at de unge, der ikke kommer ind på universitetet, venter og søger ind igen eller søger beslægtede universitetsuddannelser.

Kun 4,3 procent af de unge, der får et afslag på deres ansøgning til universitetet, bliver senere optaget på en af de fire store velfærdsuddannelser, viser en undersøgelse fra Akademikerne.

At afskaffe hver tiende universitetsplads vil altså næppe have en effekt på de unges søgemønstre.

Reformen vil medføre velstandstab

Fakta er, at der er mangel på arbejdskraft mange steder – også på det akademiske felt.

43 procent af DM's privatansatte medlemmer er i år blevet kontaktet af en anden arbejdsgiver. Der er stor efterspørgsel efter vores medlemmer.

Reformen giver mindre højtuddannet arbejdskraft, som erhvervslivet ellers hungrer efter. Det er simpelthen ikke gennemtænkt. 

For eksempel ser man sig på KU Science, som følge af reformen, tvunget til at skære på antallet af pladser på medicinalkemi, selvom der er en forventning om, at efterspørgslen fra life science-industrien også vil være der i fremtiden.

Til gengæld bliver øvelsen dyr for Danmark. Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil reformen på sigt årligt koste Danmark 13 milliarder kroner i velstandstab.

I publikationen Produktivitet 2024 advarer også vismændene om velstandstab som følge af reformen.

Med sit enøjede fokus på at øge arbejdsudbuddet, overser regeringen, at et højt uddannelsesniveau og produktivitet i langt højere grad end arbejdsudbud er afgørende for vores velstand.

Reformkommissionen skriver direkte i sin rapport Nye reformveje 1, at størstedelen af dansk vækst i perioden fra 1980 til 2019 skyldes stigende produktivitet.

Vi må desværre konstatere, at reformen går stik imod de oprindelige ambitioner i den politiske aftale og skubber de studerende væk fra arbejdsmarkedet.

Ja – reformen skaber et arbejdsudbud, men et arbejdsudbud, som ingen efterspørger. Vores klare opfordring er derfor, at aftalepartierne sætter sig tilbage til forhandlingsbordet og kraftigt justerer aftalen.