Eleverne: Fagligheden i gymnasiet er ikke for lav

FAGLIGHED: Fagligheden i gymnasiet fejler ikke noget, og politikerne skal passe på, at de ikke giver køb på gymnasiets almentdannende profil i jagten på at få flere elever hurtigt igennem uddannelsessystemet. Det er meldingen fra både gymnasieeleverne og de universitetsstuderende.
Man skal passe på med, at man ikke strømliner hele uddannelsessystemet, fordi man ikke ønsker, at nogle unge skal tage suppleringsfag, mener DGS-formand Phillip Dimsits.
Man skal passe på med, at man ikke strømliner hele uddannelsessystemet, fordi man ikke ønsker, at nogle unge skal tage suppleringsfag, mener DGS-formand Phillip Dimsits.Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen

Fagligheden i gymnasiet er for lav, og alt for mange unge får deres studenterhue uden at have de fag, de rent faktisk har brug for for at kunne læse videre.

Derfor er der brug for at skærpe de faglige krav til gymnasieeleverne og luge ud i nogle af de "nemme" studieretninger, så færre unge får den røde studenterhue.

Sådan har argumentet i den seneste tid lydt fra de borgerlige partier på Christiansborg. De lægger op til en større debat om fagligheden i gymnasiet, når gymnasieforligskredsen efter påske skal diskutere adgangskrav til gymnasiet. Et af hovedmålene er, at flere elever skal vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse - ikke mindst en erhvervsuddannelse - frem for det almene gymnasium.

Men spørger man gymnasieelevernes egen organisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), bygger hele diskussionen på en forfejlet præmis.

Det faglige niveau i gymnasiet fejler ikke noget. Men fagligheds-begrebet har ændret sig i de senere år, og unge lærer i dag nogle andre ting, end de gjorde tidligere, såsom at kunne samarbejde og tænke kreativt.

Phillip Dimsits
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

"Det faglige niveau i gymnasiet fejler ikke noget. Men fagligheds-begrebet har ændret sig i de senere år, og unge lærer i dag nogle andre ting, end de gjorde tidligere, såsom at kunne samarbejde og tænke kreativt. Derudover er gymnasiet ikke længere for eliten, men for alle elever uanset deres baggrund," siger DGS-formand Phillip Dimsits og fortsætter:

"Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer, og man kan sagtens gøre mere for, at gymnasiet i højere grad spiller sammen med den virkelighed, vi lever i. Men hvis vi vil diskutere faglighed i gymnasiet, må vi først tage den store diskussion om, hvilken rolle gymnasiet skal have i vores uddannelsessystem. Skal vi tilbage til det gamle elitegymnasium med færre elever, som de borgerlige lægger op til, eller skal gymnasiet fortsat være for alle, som regeringen ønsker? Før det er på plads, bliver det svært at tage faglighedsdiskussionen," siger han.

Uddannelsessystemet skal ikke strømlines
Selvom Phillip Dimsits ikke er enig i, at fagligheden i gymnasiet halter, så giver han de borgerlige ret i, at der er for mange studenter, som i dag må tage suppleringsfag for at komme ind på deres videregående drømmeuddannelse.

Ifølge Undervisningsministeriet var der sidste år 2.413 årskursister på GS-kurserne, og det er en mangedobling siden 2006, hvor tallet lå på 595.

Men ifølge Phillip Dimsits er løsningen ikke, at man indfører matematik på B-niveau i alle studieretninger, som de Konservative eksempelvis har luftet.

"Man skal passe på med, at man ikke strømliner hele uddannelsessystemet, fordi man ikke ønsker, at nogle unge skal tage suppleringsfag. Hvis man gerne vil have en uddannelse med fokus på matematik, skal man jo vælge en HTX eller en handelsuddannelse i stedet," siger han.

Brug for bedre information
Phillip Dimsits mener derimod, at gymnasierne skal blive bedre til at informere eleverne om, hvad de kan bruge de forskellige studieretninger til, inden de begynder på gymnasiet.

"Gymnasierne konkurrerer med hinanden på, hvor spændende de kan gøre de forskellige studieretninger. De glemmer bare at fortælle eleverne, at de ikke kan bruge fagene til noget, når de skal læse videre. Derfor skal gymnasierne gøre det meget mere tydeligt over for eleverne, hvad de kan bruge de forskellige studieretninger til," siger han og understreger, at han gerne ser, at karaktererne fra de gymnasiale suppleringskurser tæller med i det samlede adgangsgivende karaktergennemsnit fra gymnasiet.

Noget, som både de blå og de røde partier på Christiansborg ellers har afvist.

Derudover er han åben over for, at man fra politisk side begynder at luge ud i nogle af studieretningerne.

"I dag er der omkring 119 forskellige studieretninger, og det er lidt hul i hovedet, når man ser på, hvor mange fag der er i gymnasiet."

Men handler det ikke også om, at grundskoleeleverne selv skal gøre en større indsats for at finde ud af, hvad de kan bruge studieretningerne til, inden de begynder på gymnasiet?

"Jeg synes egentlig, de er gode nok til at søge information i dag. Men der findes mere end 800 forskellige videregående uddannelser i dag, og jeg mener ikke, det er elevernes opgave i en alder af 15 år at finde ud af, hvilken videregående uddannelse de vil tage," siger DGS-formanden.

Ikke dygtigere i gamle dage
Spørger man de studerende på landets universiteter, køber de heller ikke de borgerliges præmis om, at fagligheden i gymnasiet er for lav.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob L. Ruggaard, afviser samtidig, at gymnasieeleverne lærte meget mere i gamle dage.

"Jeg mener ikke, at vi var meget dygtigere på alle uddannelsesniveauer i gamle dage, og at vi bare er blevet dummere og dummere siden da. Vi er derimod blevet dygtigere til at gøre viden tilgængelig for flere mennesker, og der er også kommet flere forskellige samfundsgrupper ind på både gymnasiet og universiteterne end tidligere. Det er arvesølv, som vi ikke må give køb på," siger han.

Jacob L. Ruggaard har ikke taget konkret stilling til, om der skal være færre studieretninger i gymnasiet. Han mener dog ikke, det er nogen god ide at gøre matematik B obligatorisk i alle fagpakkerne.

"Der er sammenhænge, hvor man ikke har brug for at have matematik på højniveau, og derfor skal det ikke gøres obligatorisk. Derudover skal vi holde fast i, at gymnasiet er alment dannende, og at det giver mening at give de unge en bred viden om eksempelvis samfundet, demokratiet og omverdenen, selvom det ikke er noget, de umiddelbart skal bruge bagefter," siger han.

Glem ikke det almentdannende
Jacob L. Ruggaard er derfor heller ikke imod, at man kan tage suppleringsfag, efter studenterhuen er kommet i hus.

"Det er selvfølgelig ikke positivt, at antallet af GSK-kursister stiger år efter år. Men det er også et tegn på, at man som ung har prøvet nogle ting af, og at man har tilegnet sig noget viden inden for forskellige områder, selvom det ikke er det, man efterfølgende vil arbejde med," siger han.

Jacob L. Ruggaard advarer samtidig imod, at man fra politisk side indretter uddannelsessystemet på en sådan måde, at de unge allerede skal tage stilling til deres fremtidige karrierevalg, når de går i 9. eller 10. klasse.

"Vi kan ikke forvente, at eleverne ved, hvad de vil med deres liv, når de er 15 år. Derfor bliver vi nødt til at stoppe op og spørge os selv om, hvilket uddannelsessystem vi rent faktisk ønsker. Jeg tror kun, vi får bedre og rarere håndværkere, læger og pædagoger, hvis det er folk, der ved lidt om noget forskelligt, og som har en masse forskellige erfaringer. Det er hvertfald dem, jeg personligt selv vil have til at fikse mit hus, passe mine børn, eller lappe mig sammen, hvis jeg er syg," siger Jacob L. Ruggaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00