Ved månedens begyndelse blev Jens Møller udnævnt til adjungeret professor ved Det Juridiske Fakultet for en femårig periode.
Møller arbejder desuden deltid som kommiteret ved Folketingets Ombudsmand, hvor han sad som direktør fra 2004-2015. Han kom til institutionen i 1987 og bringer således årtiers erfaring derfra med sig til professoratet ved universitetet, hvor han tidligere har virket som lektor.
Dekan Jacob Graff Nielsen glæder sig over udnævnelsen:
"Jens Møller er en stor kapacitet inden for juraen og har opbygget et flot renomme gennem sit mangeårige virke inden for centraladministrationen, retsvæsenet, som medlem af og formand for en lang række nævn, råd og kommissioner samt ikke mindst hos Folketingets Ombudsmand."
Jens Møller holder tiltrædelsesforelæsning 28. oktober under overskriften "Retliggørelse af humanisme?".
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
























