Forstander: Universiteternes professionsuddannelser bliver glemt, når ny reform skal gå fra idé til handling

Så selvom størstedelen af landets erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser udbydes på erhvervsakademier og professionshøjskoler, skal implementeringsarbejdet også vægte de reformomfattede professionsbacheloruddannelser på universiteterne.

Det gælder til eksempel de grønne professionsbacheloruddannelser på Skovskolen ved Københavns Universitet.

Skovskolen bliver ekskluderet 

Desværre er der ikke lagt op til, at universiteter og Skovskolen inviteres med i de arbejdsgrupper, som skal arbejde med organiseringen af reformen. Det er uheldigt.

Skovskolen er en brancheskole, som allerede i dag samarbejder om uddannelsesudbud med erhvervsakademier og professionshøjskoler, og netop derfor er det afgørende, at uddannelserne her tages i betragtning.

Desværre er der ikke lagt op til, at universiteter og Skovskolen inviteres med i de arbejdsgrupper, som skal arbejde med organiseringen af reformen. Det er uheldigt.  

Rasmus Kjær
Forstander, Skovskolen

Vi har eksempelvis allerede erfaringer med lettere adgange for faglærte, meritordninger for ansøgere med erhvervsakademiuddannelse, praksissamarbejde med erhvervet og udbud på tværs af institutioner.

Hvis ikke disse mindre uddannelser inviteres ind i implementeringssporet, bliver de let glemt og klemt af, at det er kandidatreformen og de her medfølgende besparelser på universiteterne, som finansierer kvalitetsløftet på andre uddannelsesområder.

Som udgangspunkt er størstedelen af universiteternes professionsbacheloruddannelserne ganske vidst holdt ude af reformen, fordi diplomingeniøruddannelserne blev fritaget af forkortelser.

På forhånd havde Skovskolen anbefalet, at grønne tekniske professionsbacheloruddannelser til urban landskabsingeniør og skov- og landskabsingeniør blev friholdt på lige fod med uddannelserne til diplomingeniør, bygningskonstruktør og maskinmester.

Denne anbefaling blev ikke fulgt. Det kan egentlig undre, da disse, som de andre tekniske uddannelser, udmærker sig ved mange undervisningstimer, praksisbaseret undervisning, meget praktik, lavt frafald og lav ledighed.

Vigtige og vellykkede, men også små uddannelser, der ikke bidrager stort i den samlede reformfinansiering, men som er afgørende for de politiske målsætninger om mere skov, mere natur, mere biodiversitet og bedre klimatilpasning.

Små uddannelser får ikke del i taxameter

Hertil kommer, at universiteterne og derfor også de små uddannelser her, ikke får del i den stigning på det regionale taxameter, som andre udbydere af uddannelser uden for de store byer ellers får glæde af.

Det kan virke som en forglemmelse, for det grønne Danmark er fagligt set godt tjent med uddannelser, der ligesom Skovskolens, er placeret tæt på de grønne arealer, som de studerende skal lære at begå sig i.

Det giver muligheder for at realisere det, vi med reformen ønsker mere af: Vekselvirkning mellem teori og praksis og løbende inddragelse af erhvervet i undervisningen. Det er fagligt og pædagogisk meningsfuldt, men det kræver også en ekstra indsats for at tiltrække og tilknytte studerende.

De små uddannelser på universiteterne får ikke del i den stigning på det regionale taxameter, som andre udbydere af uddannelser uden for de store byer ellers får glæde af.

Rasmus Kjær
Forstander, Skovskolen

I 2024 viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, at især de yngre studerende vælger uddannelser med blik for mulighederne i storbyen.

75 procent af de 21- til 25-årige angav, at det sociale liv i studiebyen var vigtigt eller meget vigtigt for deres studievalg. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at skabe stærke og attraktive campusmiljøer ude i skoven. Det gør vi meget ud af. Men det er omkostningstungt, fordi det fordrer investeringer i bygninger, nærværende vejledning og socialt engagement ud over det forventelige.

Når det endelig lykkes, skal kommende studerende også overbevises om fortællingen. Det kræver massiv markedsføring, som ofte tære på ressourcer, der ellers kunne være brugt på solid faglig undervisning.

Hvis ikke dette kan anerkendes i finansieringen, må vi håbe, at det anerkendes ved, at vi, som universitetets udbydere af professionsrettede uddannelser, inviteres ind i implementeringssamarbejdet om den nye reform.