Herlev-forsker får svensk legat
21. juni 2009 kl. 22.28
I stærk konkurrence med andre nordiske forskere har kræftforskeren Julie Gehl fra Herlev Hospital fået et legat på fem års løn (50%) til forskningsansættelse.
Det er det svenske Kongelige Videnskabsakademi, som også uddeler Nobelpriserne i fysik, kemi og økonomi, som har fundet Julie Gehl kvalificeret til legatet.
Julie Gehl har haft et stort gennembrud med sin forskning i elektroporation, som hun har udført på Herlev Hospital. Der er tale om en metode, der kan overføre molekyler - DNA eller proteiner - ind i celler.
Man åbner cellens membran med korte elektrisk impulser og får dermed presset de ønskede molekyler ind i cellen.
Dermed kan man forbedre behandlingen af kræft, for metoden kan også bruges til at føre stoffer, som slår kræftceller ihjel, ind i disse celler.
Legatet er målrettet forskning i klinisk onkologi, og det betyder, at Julie Gehl kan fortsætte sin forskning på Herlev Hospital.
Ud over forskning i klinisk onkologi forpligter Julie Gehl sig til at bidrage med videnskabelige artikler til det svenske tidsskrift Acta Oncologica og fungere som referee.
Hun skal også motivere andre forskere til at offentliggøre deres resultater.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger





















