Søren Pind
Zenia StampeJoachim B. Olsen, Søren Pind og Zenia Stampe nomineret til Ting-Prisen
Pris-komiteen er i år nysammensat og består af seniorrådgiver og partner Mikael Børsting, bureauet Ulveman & Børsting, politisk redaktør for Fyens Stiftstidende Elisabet Svane samt chefredaktør Rasmus Nielsen, Altinget.
Motivationen for at nominere de tre i år lyder:
Joachim B. Olsen (LA), 39, folketingsmedlem, giver altid ren besked. Og han gør det vedholdende. Han tegner en klar ideologisk profil og kan sin værdipolitik. En no bullshit-politiker med en tydelig kommunikationsprofil. Og trods sine stærke holdninger har han gerne sin sympati i behold.
Søren Pind (V), 46, justitsminister, fik prisen allerede i 2010 og er altså nu igen nomineret. Trods de ansvarstunge, gyldne ministerkæder lykkes det fortsat Søren Pind at kommunikere ærligt og præcist. Nogle gange alvorstungt, når situationen kræver det, andre gange med et befriende glimt i øjet.
Zenia Stampe (R) 37, folketingsmedlem, tager ganske enkelt selv platformen, når der skal kommunikeres. Selv om hun egentlig er et forholdsvist nyt, menigt folketingsmedlem, kendes hendes ekstremt radikale synspunkter landet rundt. Hendes stærke synspunkter splitter også og sikrer dermed, at man deler sig efter anskuelse.
Med Ting-Prisen følger en ny bronzeskulptur lavet specielt til prismodtageren af Hans Pauli Olsen. Den overrækkes årets vinder ved en reception på Altinget, Ny Kongensgade 10, stuen, København, onsdag 5. oktober kl. 16.00-16.30.
Modtagere af Ting-Prisen:
2004: Lene Espersen (K)
2005: Helle Thorning-Schmidt (S)
2006: Villy Søvndal (SF)
2007: Pia Kjærsgaard (DF)
2008: Morten Østergaard (R)
2009: Bertel Haarder (V)
2010: Søren Pind (V)
2011: Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
2012: Mette Frederiksen (S)
2013: Henrik Sass Larsen (S)
2014: Pia Kjærsgaard (DF) igen
2015: Uffe Elbæk (ALT)
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
























