”Koldau-sagen er blot en ulykkelig personalesag”

Jeg tror simpelthen, det har været et chok for Linda Maria Koldau at opleve, hvordan man har struktureret tingene i Danmark. For mig at se har det intet med universitetsloven at gøre. Det har noget med traditioner at gøre, så for mig er der primært tale om en enkelt personsag.
Mette Bock
Forskningsordfører, Liberal Alliance
Politikerne nægter at pege fingre ad universitetsloven i kølvandet på debatten om Aarhus Universitets tyske musikprofessor Linda Maria Koldau.
Sagen om professoren, der blandt andet har fået en skriftlig advarsel af sin dekan efter i længere tid at have kritiseret ledelsen offentligt, har ellers fået en lang række prominente debattører til at gå i kødet på universitetsloven fra 2003, der gav universiteterne selveje og samtidig introducerede professionelle bestyrelser.
Sagen om Linda Maria Koldau er således en konsekvens af, at "magtforholdene blev forskudt til fordel for bestyrelser, bureaukrater, og konsulenter," skriver en lang række debattører med sociologen Henrik Dahl og filosoffen Eva Agnete Selsing som initiativtagere i et fælles indlæg i sidste uges udgave af Weekendavisen.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
























