Kræftens Bekæmpelse har udpeget 36-årige Petra Hamerlik som årets modtager af Juniorforskerprisen. Hendes forskning omhandler hjernekræft af typen glioblastom, der er en af de mest livstruende kræftformer.
Det skriver Kræftens Bekæmpelse.
Hjernekræftformen glioblastom vender ofte tilbage og bliver modstandsdygtig over for behandling, og derfor er kræftformen meget svær at behandle. Petra Hamerlik forsker derfor blandt andet i, hvorfor kræftcellerne bliver modstandsdygtige.
Med prisen følger 75.000 kroner, som Petra Hamerlik vil dele med resten af sin forskningsgruppe.
"Pengene giver mulighed for, at jeg og mine medarbejdere kan deltage i en international konference om forskning i hjernekræft senere på året. Ved at mødes med kolleger fra andre lande får vi mulighed for at diskutere vores resultater og forskning og få adgang til ny viden, der kan fremme vores arbejde," siger Petra Hamerlik ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris uddeles hvert år. Hvem der modtager den prestigefulde pris, bedømmes af et uafhængigt videnskabeligt udvalg, som vælger op til to modtagere.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
























