Fusion af små fag møder modstand

Udvalget anbefaler, at der skal være et minimum-optag på 30 studerende på alle uddannelser. En anbefaling, rektorkredsenes formand, Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, hurtigt var ude og kritisere, fordi en hel stribe fag så skal lukkes.

Samtidig viser en analyse fra Akkrediteringsinstitutionen i dag et mere nuanceret billede af de små humanistiske fag.

Anbefalingen går ikke alene på universitetsuddannelserne, men også professionshøjskolernes små fag. Udvalget peger på, at en række uddannelser bliver udbudt i flere forskellige dele af landet, og det betyder, at optaget bliver for lille på den enkelte uddannelse.

Danske Professionshøjskoler anerkender, at der er behov for at undersøge udbuddet af uddannelser.

"Der er dog behov for, at det bliver drøftet i sammenhæng med og balanceret i forhold til den regionale udbudsforpligtigelse, Danske Professionshøjskoler er underlagt," skriver Erik Knudsen, formand for Danske Professionshøjskoler, i dag i et debatindlæg.

Skeptiske universiteter
Blandt universiteterne er rektorkredsens talsmand, KU-rektor Ralf Hemmingsen, meget skeptisk over for den firkantede melding om 30 studerende som håndfast grænse.

"Jeg vil gerne advare imod at skære mange uddannelser over én kam - en lille uddannelse kan have både høj kvalitet og relevans. Tiltagene vil kræve en grundig analyse. Hvis der er konkrete problemer nogle steder, må vi jo tage diskussionen, men en firkantet regel kan risikere at ramme små, men væsentlige fag," skriver Ralf Hemmingsen i en kommentar til Altinget | Forskning & Innovation.

Netop kvaliteten i en række af de fag, kvalitetsudvalget har kigget på, er omdrejningspunktet i en analyse, som offentliggøres i dag.

Stærk, men skrøbelig faglighed
I dag spiller Akkrediteringsinstitutionen ind i netop den diskussion med en analyse, som både viser styrker og svagheder i de små humanistiske uddannelser, som er blevet akkrediteret.

Akkrediteringsinstitutionen, som kvalitetssikrer de videregående uddannelser, bygger analysen på akkreditering af 23 uddannelser, som optager mindre end 30 studerende om året. Og konklusionen er både positiv og negativ.

"Vores konklusion er, at små humanistiske uddannelser har nogle kvalitetsmæssige styrker, men også nogle tværgående kvalitetsudfordringer," siger Anette Dørge.

"Vi fremhæver, at de studerende får nogle meget intensive forløb, hvor der er stor nærhed, og man kan snakke om en mesterlæremodel mellem undervisere og studerende. Det giver stærke faglige og sociale fællesskaber. Vi har ikke noget at udsætte på det faglige niveau," siger Anette Dørge.

De små miljøer har dog nogle indbyggede udfordringer:

"Der er stor skrøbelighed i forskningsmiljøet, og der er et markant højere frafald i begyndelsen af studietiden. Samtidig er der på kandidatuddannelserne virkelig få studerende, nogle gange kun fem om året, så der kan ikke oprettes de kurser, der er normalen," siger Anette Dørge, som tilføjer, at det betyder, at de studerende arbejder individuelt og får vejledning.

Det giver ifølge analysen problemer med specialiseringsmulighederne på de mindre fag.

Anbefaler samarbejde
Akkrediteringsinstitutionen peger også på en stribe tiltag, som kan forbedre den samlede bedømmelse af de mindre fag: Helt grundlæggende peger Akkrediteringsinstiutionen på, at uddannelserne skal være bedre til at indgå i både uformelle og formaliserede samarbejder på tværs af universiteter, institutter og måske endda på nordisk plan.

"En anden anbefaling er at øge uddannelsernes anvendelsesfokus, fordi de ofte er orienteret mod et meget snævert felt," siger Anette Dørge og peger på, at for eksempel arbejdsmarkedet for arkæologer er meget følsomt, hvis der lukkes museer.

Endelig peger analysen på, at der er et "særligt højt frafald" på uddannelsernes første år. Det er med til at gøre de små fag endnu mindre.

"Institutionerne skal mere systematisk finde ud af, hvorfor der er så højt et frafald," siger Anette Dørge.