KU: Astrup ikke længere fedmepræsident
11. juni 2009 kl. 13.41
Arne Astrups tidlige afsked skyldes hans nylige udnævnelse til centerdirektør for det nye, store OPUS-projekt, støttet af Nordea-fonden med 100 mio. kr., der er placeret på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Projektet sætter fokus på sygdomsforebyggelse og trivsel blandt børn og unge med udgangspunkt i udviklingen af ny nordisk mad.
Arne Astrup efterfølges som præsident for IASO af Professor Philip James, men fortsætter i en række hverv inden for foreningen, blandt andet som formand for IASO fra august 2009 til august 2010, som formand for the Obesity Expert Forum og som chefredaktør for Obesity Reviews.
Samtidigt med at Arne Astrup træder tilbage som præsident for IASO, modtager han en international kommunikationspris. International Association of Business Communicators, IABC's afdeling for Europa og Mellemøsten, har besluttet at tildele Arne Astrup en kommunikationspris for hans formidlingsevner som fedmeforsker og for derigennem at arbejde for at forbedre den globale sundhed gennem bekæmpelse af overvægt og fremme af en sundere livsstil.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger





















