Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kirsten Grønbæk

KU får ny professor i blodsygdomme

30. juni 2018 kl. 09.26

Københavns Universitet har fået ny lærestolsprofessor. 

Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse. 

Det bliver Kirsten Grønbæk, der tiltræder stillingen inden for hæmatologi. Hun glæder sig især til at udklække det næste kuld af hæmatologer.

"I den nye stilling glæder jeg mig især til at bidrage til at uddanne den næste generation af hæmatologer, som bør have en stor forståelse for både basal og klinisk hæmatologi," udtaler hun i pressemeddelelsen. 

Kirsten Grønbæk har siden 2010 været ansat som overlæge i Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet, og hun tiltrådte efterfølgende et professorat i molekylær hæmatologi i 2014.

Sideløbende med den kliniske stilling driver Kirsten Grønbæk et forskningslaboratorium med studerende, ph.d.-studerende og postdocs, som arbejder med molekylære aspekter ved MDS og mantlecelle lymfom.

Hun tiltræder sin nye stilling 1. juli 2018.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026