KU: Geolog og isfysiker får Amalienborgprisen
21. juni 2009 kl. 22.46
Dorthe Dahl-Jensen har til dagligt - når hun da ikke befinder sig på Grønland - sin gang på Niels Bohr Institutet og Minik Rosing er at finde på Geologisk Museum.
Prisoverrækkelsen fandt sted onsdag den 17. juni på Amalienborg i Christian IX’s Palæ. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond indstiftede i 1972 Amalienborgprisen for at støtte og opmuntre forskning på højt videnskabeligt niveau, danske forfattere eller socialt engagerede folk, der har gjort et særligt fremragende stykke arbejde.
Professor Dorhe Dahl-Jensen er leder af de grønlandske iskerneboringer. NEEM-projektet (North Greenland Eemian Ice Drilling) midt inde på indlandsisen i Nordvestgrønland skal bore gennem den næsten tre kilometer tykke iskappe. Forskningen i iskernernes indhold af blandt andet luft og støv skal kortlægge klimaet næsten 130.000 år tilbage i tiden.
Professor Minik Rosings forskning i verdens ældste klipper i Vestgrønland og udforskningen af en unik 3,8 milliarder år gammel 'tidslinje' fyldt med spændende spor af det tidlige liv på Jorden fremhæves som en af grundene til, at han nu er hædret med prisen.
Amalienborgprisen uddeles lejlighedsvis, og siden den blev indstiftet, har den kun været uddelt 11 gange. Sidste gang var i 2005.
Årets to prismodtagere professor Dorthe Dahl-Jensen og professor Minik Rosing får - udover Amalienbrogmedaljen - hver 100.000 kr.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger





















