Lykke Friis forlader Folketinget

Cand.scient.pol. i 1993 fra Københavns Universitet.
Ph.d. i 1997 fra Københavns Universitet.
Karriere:
1994: Fuldmægtig i Erhvervsministeriet.
1996-99: Forsker i Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
1999-2001: Seniorforsker i DUPI.
2002: Forskningschef i DUP.
2003-2006: Europapolitisk chef i Dansk Industri.
2006-2009: Prorektor, KU.
2009-2011: Klimaminister.
2011: EU-ordfører.
2013 (august): Prorektor, KU.
Udvalgte udmærkelser:
2009 Danmarks Radio's Rosenkjærpris
2008 Årets kvindelige rollemodel i Danmark; kåret af Politikens læsere
2006 Årets Europakvinde i Danmark
Udvalgte tidligere tillidsposter: Medlem af EU's refleksionsgruppe, medlem af Vækstforum, medlem af Danmarks Vækstråd, næstformand for Tivoli, medlem af bestyrelsen i Sport Event Denmark og i Copenhagen Capacity.
Fire år. Så længe kunne Venstres Lykke Friis undvære hverdagen på Københavns Universitet.
1. august vender hun tilbage til stillingen som prorektor, den samme stilling hun forlod for at blive klima- og energiminister i 2009.
"Jeg har haft fire meget lærerige år. Jeg har været privilegeret at sidde med i en regering og har på tætteste hånd haft mulighed for at påvirke den politiske proces. Det har været fantastisk spændende. Og det er jeg meget taknemmelig for, men jeg har hele tiden vidst, at jeg ikke skulle være politiker på livstid," siger Lykke Friis i en pressemeddelelse.
Lykke Friis fik ved det seneste valg - og hendes første - mere end 30.000 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds. Siden valget har hun været Venstres EU-ordfører.
"Jeg har været glad for at være en del af Venstres hold og ikke mindst for min kreds i Aarhus. Jeg må dog indrømme, at jeg også har savnet universitetet. Så da muligheden for at vende tilbage i min gamle funktion opstod, gik jeg i tænkeboks. Skal Danmark klare sig i det globale hjernekapløb, har vi brug for at styrke både forskningen og uddannelsen markant. Det er en opgave, jeg glæder mig til at bidrage til igen," siger Lykke Friis.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er ikke overrasket over, at Lykke Friis vil noget andet, men han beklager, at hun forlader politik.
"Jeg er selvfølgelig ked af, at Lykke Friis forlader Christiansborg. Hun har gjort det fantastisk. Hun er et dygtigt, varmt og visionært menneske, som har leveret en stor indsats for Venstre - både som energi- og klimaminister og som EU-ordfører," siger Lars Løkke Rasmussen.
Finn Thranum er Venstres 1. suppleant og indtræder i Venstres folketingsgruppe.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI























