Debat

Rektor: Det Danmark vi kender skal bygges på tæt samarbejde

DEBAT: Vi har i Danmark brug for at tænke uddannelse, viden og det udførende i private og offentlige institutioner meget tættere sammen, end vi gør i dag. Det skriver Lene Augusta Jørgensen, rektor på Professionshøjskolen UCN.

Det Danmark vi kender i dag er bygget af og på er vores evne til udvikle kvalitetsprodukter igennem tæt samarbejde. Det skriver Lene Augusta Jørgensen, rektor på Professionshøjskolen UCN.
Det Danmark vi kender i dag er bygget af og på er vores evne til udvikle kvalitetsprodukter igennem tæt samarbejde. Det skriver Lene Augusta Jørgensen, rektor på Professionshøjskolen UCN.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lene Augusta Jørgensen
Rektor, Professionshøjskolen UCN

De videregående uddannelsesinstitutioner skal fremover bidrage til regional vidensamarbejde. For de fleste professionshøjskoler, som er udbydere af mellemlange videregående uddannelser, ligger opgaven naturligt i det DNA, de er skabt af. Professionshøjskolerne har en regional forpligtelse til at uddanne og videnunderstøtte sine uddannelser. Hvorfor er der så behov for en yderligere præcisering heraf i udviklingskontrakten med ministeriet?

Et væsentlig element i de regionale mål, som professionshøjskolen UCN arbejder med, er større synlighed omkring institutionen og arbejdet med videnudvikling. Her skal man særligt hæfte sig ved begrebet synlighed.

Professionshøjskolerne, som også kaldes University College, har opnået en vis synlighed i forhold til de uddannelser, de udbyder. Men begrebet University College er for de fleste danskere og såmænd også udlændige meget uklart. Der findes nemlig ikke tilsvarende institutioner andre steder i verden.

Fakta
Fra 28. januar og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på regional videnspredning.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. 
Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

I stedet er University of Applied Science eller på dansk anvendt forskning meget mere udbredt og nemmere at forholde sig til. Et godt råd til ministeren vil således være at lade Professionshøjskolerne kalde sig netop det fremover.

Det var der sådan set også enighed om på en nylig konference mellem blandt andet Dansk Industri, de faglige organisationer og institutionerne selv. For professionshøjskolerne er målet anvendt forskning. Så lad os både kalde os det og samtidig bevæge os videre ud af den vej for at sikre den regionale videnudvikling.

Vi har i Danmark brug for at tænke uddannelse, viden og det udførende (og udviklende arbejde) i private og offentlige institutioner meget tættere sammen end vi gør i dag.

Lene Augusta Jørgensen
Rektor, Professionshøjskolen UCN

Hvordan kan vi ”viden”samarbejde endnu bedre?
Synlighed alene gør det selvfølgelig ikke. I professionshøjskolen UCN er vi anerkendte for at levere uddannelse både til det private og det offentlige. Vi udbyder 35 uddannelser, som alle er uddannelser med både teori og pratik i uddannelsen. Samarbejdet med praksis omkring uddannelse er derfor den største ”motor” for at levere viden til regionen i dag.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan ”viden”samarbejde endnu bedre med både store offentlige institutioner og små private virksomheder fremover. Begge dele er vitale for udvikling af regionen. Nyeste regionale opgørelser viser en forventet mangel på kompetencer inden for it- (datamatiker) og læreruddannelsen. Vi uddanner til begge professioner på UCN.

I Danmark har uddannelse på institutioner været indgangen til arbejdsmarkedet. Måske skal vi skele til vore naboer i syd (læs: Tyskland) og i stedet skabe en stærkere og tydeligere rolle for erhvervslivet i forhold til de unges opstart på uddannelser.

Mantraet omkring Danmark som videnland og outsourcing af produktion og det udførende arbejde har i hvert fald ikke bragt os derhen, hvor græsset er grønnest. Tværtimod forsøger vi i dag at insource produktion, fordi der ligger en masse tavs, men relevant, viden her, som er relevant når man skal tænke og udvikle nyt.

Tættere sammentænkning
Vi har i Danmark brug for at tænke uddannelse, viden og det udførende (og udviklende) arbejde i private og offentlige institutioner meget tættere sammen, end vi gør i dag. På professionshøjskolen UCN sætter vi således mål for, at alle studerende på vore tekniske uddannelser fremover skal have mulighed for at få en erhvervsmentor igennem hele uddannelsen.

Det Danmark, vi kender i dag, er bygget af og på vores evne til udvikle kvalitetsprodukter gennem tæt samarbejde. Et samarbejde mellem designere/arkitekter og en leveringsdygtig og kvalificeret produktion og dygtige ledere ud fra konkrete behov og udfordringer. Lad os holde fast i denne evne til at samarbejde, når vi skal udvikle og sprede viden i regionerne fremover.

Det gælder såmænd også på tværs af såkaldte viden- og forskningsinstitutioner. Og skal vi så ikke alle øve os på at skabe et bedre og stærkere samarbejde på tværs af det offentlige og det private. Det er rigtig svært at forstå, at vi i et lille land kan have så store fordomme og gab mellem det private og offentlige samt på tværs af vore regioner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00