Torben Möger PedersenTænketanken DEA får ny formand
Administrerende direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen forlader sin formandspost hos Tænketanken DEA. Han overlader posten til Jørgen Elmeskov, som er rigsstatistiker hos Danmarks Statistik og har været en del af bestyrelsen siden tænketankens stiftelse i 2010.
Det skriver DEA i en pressemeddelelse.
Det er derfor en formand, der allerede kender til tænketankens arbejde, der træder til - og han ser frem til det kommende stykke arbejde:
"DEA har trods sin unge alder allerede markeret sig som en markant tænketank inden for uddannelse, forskning og innovation. Jeg glæder mig meget til at blive formand for et fagligt stærkt board, som skal fortsætte den positive udvikling, som DEA allerede befinder sig i," siger Jørgen Elmeskov i pressemeddelelsen.
Jørgen Elmeskov sætter sig i fronten af en tænketank, der siden 2010 har leveret evidensbaserede analyser omkring samfundets investeringer i uddannelse, forskning og innovation.
Efter formandsskiftet ser bestyrelsen i DEA sådan ud:
- Rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen
- Rektor for Erhvervsakademi Kolding Niels Egelund
- Direktør i Statens Forskningsinstitut Agi Csonki
- Forskningschef i B & O Søren Bech
- Administrerende direktør for AOF John Meinert Jacobsen
- Hanne Leth Andersen, rektor, Roskilde Universitet
- Stefan Hermann, rektor, Professionshøjskolen Metropol
- Birgitte Vedersø, rektor, Gefion Gymnasium
Omtalte personer
Jørgen Elmeskov
Næstformand, Rådet for det norske Statistisk Sentralbyrå

Torben Möger Pedersen
Bestyrelsesformand, CIP Foundation, fhv. adm. direktør, PensionDanmark, formand for CIP Fonden, Det Udenrigspolitiske Selskab, Fonden Danish Society for Education and Business, Gefion Gymnasium og Hedorfs Fond,
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger





















