
1. januar tiltræder Mickael Bech som professor i sundhedsledelse og -politik ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Det oplyser Mickael Bech selv i et opslag på LinkedIn.
Det betyder samtidig, at han stopper som forsknings- og analysechef ved Vive Sundhed, hvor han har været ansat siden 2021.
"Jeg glæder mig utroligt meget til at have mere tid til at have fingrene nede i forskningsprojekter og til at undervise," skriver den nyudnævnte professor i opslaget.
Før Mickael Bech tiltrådte som Vives forsknings- og analysechef, var han direktør for sundhedsområdet ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Han har derudover blandt andet været professor ved Aarhus Universitet, direktør for Vive og afdelingsleder på Odense Universitetshospital.
Syddansk Universitet er heller ikke en fremmed arbejdsplads for Mickael Bech. Her har han tidligere været ansat i sammenlagt syv år, senest som professor og institutleder.
Han er derudover både uddannet cand.oecon. og ph.d. fra samme universitet.
Ifølge Altingets oplysninger er Vive endnu ikke gået på jagt efter Mickael Bechs afløser. I stedet har ledelsen meldt ud til medarbejderne, at man vil overveje ledelsesstrukturen, før man muligvis slår en ledelsesstilling op.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger






















