Hvordan vil ministeren sikre, at det aktive arbejde med livshistorier anvendes i praksis i ældreplejen?

Ens personlige livshistorie er på mange måder en grundsten i den enkeltes identitet og selvforståelse. Men efterhånden som en demenssygdom udvikler sig, forsvinder flere og flere erindringer om det levede liv og de gode minder, hvorfor mennesker med demens kan have problemer med at opretholde et billede af sig selv og deres livshistorie.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at de medarbejdere, der arbejder med mennesker med demens, kender de ældre.

Indførelsen af helhedsplejen ved ældrelovens ikrafttræden den 1. juli 2025 betyder, at hjælpen skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres livssituation. Den nye helhedsorienterede tilgang til plejen betyder, at personalet får bedre mulighed for at se og imødekomme den ældre og de enkelte behov.

Ældrereformen understøtter, at de ældre i højere grad vil opleve, at det er de samme medarbejdere, der kommer i deres hjem. Det giver medarbejderne bedre mulighed for at bygge relationer til borgerne, når medarbejderne får mere tid til kerneopgaven. Så det bliver en faglig opgave at kende de ældres livssituation- og historie.

Selvbestemmelse hos de ældre er en af de bærende værdier i ældreloven. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne inddrager de pårørende, der ofte er livsvidner og har stor viden om den ældres vaner, ønsker og behov, i tilrettelæggelsen af plejen.

Det er jeg overbevist om vil have stor betydning både for den ældre, de pårørende og personalet.

Aktivt arbejde med livshistorier hos den ældre, kan være en metode til at understøtte livskvalitet og omsorg. Der findes forskellige metoder der arbejder med livshistorier, bl.a. den personcentrerede omsorg, der arbejder ud fra en holistisk og tværfaglig tilgang. Her anerkendes mennesket med sin ret til selvbestemmelse, hvor personen, fremfor sygdommen, er i centrum, og hvor omsorg og pleje tilrettelægges ud fra personens perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov.

Det er op til den enkelte kommune at tilbyde og tilrettelægge den nødvendige hjælp eller støtte i den daglige livsførelse, et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af indholdet i tilbuddet, i takt med udviklingen i den enkelte persons ressourcer og behov. Det er således op til kommunen at vurdere, hvordan tilrettelæggelsen af faglige aktiviteter, fx aktiviteter der arbejder med livshistorier, bedst imødekommer den ældres behov for pleje og omsorg.