Bliv abonnent
Annonce
Katrine Robsøe
svarer
Christina Egelund

Er der sket ændringer i, hvor mange flere personer der ønskes optaget på velfærdsuddannelser?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Uddannelses- og Forskningsudvalget, Spørgsmål 147

Vil ministeren oplyse, om der er sket ændringer i, hvor mange flere personer regeringen og aftalepartierne ønsker optaget på velfærdsuddannelser og afvist på universitetsuddannelser siden aftalen om universitetsreformen fra 2023 ("Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark", Uddannelses- og Forskningsministeriet, 27. juni 2023)?

I besvarelsen bedes ministeren blandt andet forholde sig til, at der siden da er kommet lavere forventninger til børnetallet, og at regeringen selv vurderer, at "sundhedsvæsenet står et andet og væsentligt bedre sted end for bare få år siden. Det er blevet langt lettere at rekruttere nye sundhedsmedarbejdere, særlig sygeplejersker, og holde fast i dem, der allerede er ansat." (Sundhedsudvalget, alm. del - bilag 360, folketingsåret 2024-25).

Svar fra fredag den 19. september 2025

Universitetsreformen har blandt andet til formål at sikre en bedre balance i optaget til de videregående uddannelser. Der er ikke siden indgåelsen af aftalen om reformen sket noget, som ændrer grundlæggende på forligskredsens ønske om en bedre balance i optaget.

Som anført i spørgsmålet er de langsigtede fertilitetsforventninger nedjusteret, og rekrutteringen af sygeplejersker er blevet lettere. Der er dog fortsat mangel på sygeplejersker, pædagoger og lærere flere steder i landet. Eksempelvis var mere end en tredjedel af stillingsopslagene til sygeplejersker forgæves i Region Hovedstaden fra september 2024 til februar 2025, omkring en femtedel af underviserne i folkeskolen har ikke en læreruddannelse, og flere kommuner har fortsat udfordringer med at leve op til minimumsnormeringerne.

Samtidig har der været faldende søgning, faldende optag og et stigende antal ledige pladser på de velfærdsrettede professionsuddannelser de senere år, hvilket kan forstærkes yderligere, når ungdomsårgangene i de kommende år bliver mindre. 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026