Bliv abonnent
Annonce
Mikkel Bjørn
svarer
Christina Egelund

Hvordan stopper man tilstrømningen af udenlandske studerende fra tredjelande til danske universiteter?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Udlændinge- og Integrationsudvalget, Spørgsmål 532

Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af samrådsspørgsmål R-T 16. september 2025 redegøre for, hvilke konkrete initiativer man vil iværksætte for at stoppe tilstrømningen af udenlandske studerende fra tredjelande til de danske universiteter, herunder hvad der konkret menes med sætningen "en skærpelse af adgangskravene til kandidatuddannelserne, redskaber til at opfange og sanktionere snyd og en anderledes prisstruktur i forhold til deltagerbetalingen" i svar på UFU alm. del – spm. 168?

Svar fra mandag den 20. oktober 2025

Som jeg klart har tilkendegivet ved flere lejligheder skal muligheden for at komme til Danmark for at studere ikke anvendes som en adgangsbillet til det danske arbejdsmarked. Det har vi andre ordninger til.

Regeringen har derfor 18. september lanceret en række initiativer, der skal forhindre misbrug af studieopholdsordningen på både Uddannelses- og Forskningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Det omfatter blandt andet, at studerende fra tredjelande ikke længere skal kunne medbringe deres familiemedlemmer, og at deres jobsøgningsophold efter endt uddannelse forkortes fra tre år til ét.

Initiativerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets område er beskrevet nærmere i et faktaark offentliggjort på ministeriets hjemmeside 18. september. Jeg vedlægger faktaarket som led i min besvarelse. Allerede 15. oktober implementeres nogle af initiativerne, som skal være med til at sikre, at kun kvalificerede ansøgere optages på universiteterne. Blandt andet vil universiteterne kunne kræve, at en ansøger skal deltage i og bestå en kvalifikationstest, hvis der er tvivl om, at ansøgeren opfylder adgangskravene til en uddannelse både fsva. faglige og sproglige krav. Samtidig ophæves kravet om, at universiteterne skal varsle ændringer i forhold til faglige krav med videre midlertidigt. Det indebærer, at universiteterne kan fastsætte yderligere faglige krav for adgang til deres uddannelser allerede i forbindelse med vinteroptaget.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026