Mike Villa Fonseca svarer
Sophie LøhdeHvordan styrker man viden- og forsikringsgrundlaget i kommunernes sundhedsindsatser?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Hvilke initiativer vil ministeren tage, så viden- og forsikringsgrundlaget styrkes i kommunernes sundhedsindsatser, herunder i samarbejdet mellem universiteter, kommuner og regioner?
Som det fremgår af regeringsgrundlaget vil regeringen prioritere styrket klinisk forskning i regi af forhandlingerne om fordelingen af forskningsreserven. Ifm. aftale om forskningsreserven 2026 er der afsat 318 mio. kr. til forskning inden for life science, sundhed og velfærdsteknologi, der bl.a. kan bidrage til at styrke den nære sundhed samt udvikling, afprøvning og anvendelse af velfærdsteknologi inden for bl.a. ældre-, social- og sundhedsområdet.
Herudover har aftalepartierne afsat 260 mio. kr. til at styrke klinisk og uafhængig forskning. Denne indsats skal styrke forskning forbundet med omstillingen til det borgernære, sammenhængende og bæredygtige sundhedsvæsen, herunder i kommunalt regi. Derudover har aftalepartierne prioriteret psykiatriforskning med 165,0 mio. kr. årligt i perioden 2026 - 2029, hvor der bl.a. er fokus på lettilgængelige kommunale indsatser.
Dertil kommer, at regeringen og Danske Regioner i ’Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen’ er enige om at arbejde for at styrke forskning i omstillingen til det primære sundhedsvæsen, samt at forskningen i højere grad skal foregå uden for de store universitetshospitaler. Som opfølgning på dette er det aftalt, at regeringen og Danske Regioner i foråret 2026 skal drøfte opstilling af konkrete sammen med aftalekredsen for ’Aftale om sundhedsreform 2024’ – prioriteret i alt 11 mio. kr. i 2025 og 2026 samt 4 mio. kr. årligt fra 2027 til oprettelse af to kliniske professorater i almen medicin på Sjælland, som bl.a. skal bidrage til at styrke den praksisnære forskning i primærsektoren.





